EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

Databibliotek

Et vigtigt led i strategien med opbygning af et databibliotek, er at data gøres tilgængelige for dataleverandørerne og andre interessenter. Det er tanken, at dette blandt andet skal ske ved at Modelcenter bearbejder og sammenstiller data fra forskellige datakilder, således at der kan uddrages ny viden som den enkelte dataleverandør ikke alene kan frembringe.

 

Det er valgt at stille data til rådighed i form af GIS-præsentationer og analyser ved brug af værktøjet ArcGIS Server. Herved får brugerne mulighed for selv at søge informationer og tilpasse præsentation af data, med udgangspunkt i nogle foruddefinerede korttemaer.

 

I første omgang stilles tre simple præsentationer til rådighed, alle baseret på data indsamlet i forbindelse med arbejdet med Ørestadstrafikmodellen (OTM) version 5.0 – og alle visende data for år 2004. Der er tale om demo-versioner, som efterhånden vil blive finpudset og forbedret i takt med at der indhøstes erfaringer med brug af værktøjerne. Der tages derfor generelt forbehold for fejl og mangler i de præsenterede resultater.

 

I den kommende tid vil der løbende blive tilføjet nye typer præsentationer, gerne efter forslag fra brugerne. I takt med at databiblioteket bliver opdateret med nye data, vil datagrundlaget for præsentationerne også blive udvidet.

Sidst opdateret 02.06.2008
Top