EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

Modeller

Der er de sidste 10-15 år i Danmark opbygget en lang række trafikmodeller med forskellige formål og med forskellige ejere. En af målsætningerne med Modelcenter er, at vi i fremtiden bliver bedre til at bygge videre på tidligere modeller, så opbygningen af trafikmodeller kan gennemføres mere effektivt og på et højere fagligt niveau.


For at skabe et overblik over de eksisterende danske modeller samt udbrede anvendelsen af og erfaringerne fra dem, er der indsamlet dokumentationsmateriale for de enkelte modeller. En del af dette materiale stilles til rådighed på denne hjemmeside i form af en generel beskrivelse af modellen og links til en række dokumenter, der beskriver de enkelte modeller i flere detaljer.


Materialet, der er tilgængeligt via menuen til venstre, omfatter på nuværende tidspunkt en generel beskrivelse af modellerne med oplysninger om blandt andet ejer, modeltype, tekniske detaljer, datagrundlag og software, samt links til en række dokumenter, der beskriver de enkelte modeller i flere detaljer. Det er målet, at disse oplysninger på sigt udbygges med udvalgte centrale modelresultater.


Håbet er, at opsamlingen af dette dokumentationsmateriale samtidig med en mere udbredt anvendelse af modellerne gør det mere gennemskueligt, hvad modellerne kan bruges til. Endelig giver det mulighed for, at efterfølgende modelprojekter i større udstrækning kan finde inspiration i og udnytte erfaringerne fra tidligere modeller.


Efterfølgende modeller, der opbygges i Modelcenter regi, vil på tilsvarende vis blive dokumenteret. Dokumentationen vil sammen med centrale modelresultater blive gjort alment tilgængelige. Samtidig vil der via Modelcenters modelbibliotek være mulighed for at låne modellerne til egentlige modelkørsler mod, at modellerne afleveres tilbage med eventuelle tilpasninger/forbedringer og dokumentation af disse.


Ikke alle modeller er offentligt tilgængelige, men i hvert enkelt tilfælde er der angivet en kontaktperson, der er indforstået med at svare på uddybende spørgsmål i forbindelse med den konkrete model.

Sidst opdateret 27.06.2008
Top