Den sidste gruppe af dokumenterede modeller er korridormodeller. Disse modeller er typisk opbygget som en del af beslutningsgrundlaget forud for beslutninger om en fast forbindelse. Det gælder Storebælt og Øresund, hvor forbindelserne efterfølgende er bygget, og det gælder modellen for Femern Bælt.
Disse modeller fokuserer meget på den enkelte passage og eventuel transittrafik, hvorimod der ikke er særlig fokus på rutevalg til og fra passagen.