|
Formålet med centeret er at fremme forskning og uddannelse indenfor akustik kommunikation med vægt på signal analyse og signalbehandling i menneskets auditive system, hørehæmmedes lydopfattelse, anvendelse af auditive modeller i høreapparater, måling og analyse af hørelsens funktion i klinisk og teknisk audiologi samt opfattelse af tale.
Centeret støttes af tre danske høreapparatfirmaer: Oticon, GN Resound og Widex og disses fonde navnlig i centerets startfase. Centeret beskæftiger 17 videnskabelige medarbejdere.
Center for Anvendt Høreforskning blev etableret i maj 2003. Det er en del af sektionen Akustik Teknologi (AT) under DTU Elektro. Denne placering giver mulighed for at samarbejde tæt med eksperter og faciliteter indenfor fysisk akustik, rum-akustik, elektro-akustik m.fl. Endvidere eksisterer der et undervisnings-samarbejde på Medicin og Teknologi-retningen som ligger under DTU Elektro.
|