Effektiv transport og logistik er en forudsætning for det moderne samfund. Ingeniører har altid deltaget i anlæggelse af nye infrastrukturanlæg, men i takt med teknologiens og samfundets udvikling er problemerne blevet anderledes og mere komplicerede. Det samme gælder mulighederne for at løse problemerne. Hvor mere teknisk orienterede ingeniører tidligere påtog sig planlægnings- og ledelsesopgaver – fx broingeniøren, der selv gennemførte trafikprognoser, eller maskiningeniøren, der også forestod produktionsledelse, løste firmaets logistikproblemer og organiserede forsyningskæden til og fra virksomheden - er der nu udviklet selvstændige faglige discipliner og specialer inden for området.
Den ingeniørvidenskabelige tilgang til transport og logistik benytter anvendelsesorienterede matematiske modeller og IT-baserede løsninger til at optimere transport og logistikproblemer. Retningen har således et modelbaseret udgangspunkt i sin tilgang til transport og logistik.
Retningen sigter mod at uddanne kandidater, der som ingeniører med fagteknisk viden om trafik, transport og logistik kombineret med metodisk viden om softwareteknologi, dataanalyse og statistik, operationsanalyse, geoinformatik, økonomiske discipliner, samt planlægning og ledelse kan varetage opgaver inden for retningens to hovedtemaer transport og logistik.
Ingeniører fra retningen får bredt ansættelser inden for transport- og logistiksektoren, bl.a. hos
-
Producenter og konsumenter af varer (transport- og logistikafdelinger)
-
Transportører (operatører, speditører, kollektive trafik operatører, flyselskaber, rederier)
-
Transportinfrastrukturejere (offentlige myndigheder, havne, lufthavne, private firmaer)
-
Offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner, EU, kollektive trafikselskaber)
-
Metodeudvikling og softwareteknologi (konsulent- og IT-firmaer, universiteter, specialistfunktioner hos de øvrige ansættelsessteder)
Fokus i studiet kan være anvendelsesorienteret, og mange kandidater skriver afgangsprojekt i samarbejde med private virksomheder eller offentlige myndigheder. Men fokus kan også være metode- og forskningsorienteret, og nogle af retningens kandidater fortsætter som erhvervsforskere, ph.d.-studerende eller varetager udviklingsfunktioner andetsteds.
Retningen har et bredt kontaktnet til både private firmaer og offentlige myndigheder med hvilke der kan gennemføres projekter under studiet. Der er også en række kontakter til udenlandske universiteter, hvor der kan gennemføres udlandsophold. Der er særligt tæt samarbejde med ETH (Zürich), TU Delft (Holland), LTH (Lund, Sverige), KTH (Stockholm, Sverige), University of Montreal (Canada), University of Auckland (New Zealand) og University of Washington (Seattle, USA).
Retningen er en naturlig overbygningsuddannelse efter DTU's bachelorstudier i Matematik og teknologi, Softwareteknologi, samt Byggeteknologi (fagforløb i veje, trafik og transport). Men det er også oplagt at fortsætte på retningen som en overbygning på bachelorstudier ved andre universiteter i software og informationsteknologi, matematik, økonomi, erhvervsøkonomi og logistik (handelshøjskolerne). Bygningsingeniører og produktionsingeniører kan også fortsætte på retningen, men det vil ofte være nødvendigt med et ekstra semester for at opfylde de metodisk orienterede forudsætningsfag.
Etableringen af retningen er sket gennem et tværgående samarbejde mellem forskellige institutter og centre ved DTU, samt grupper, primært på:
-
DTU Transport (TRA). Dækker fag om trafikteknik og –planlægning, modellering af trafik, transport og logistik, samt trafikteknik.
-
DTU Management (MAN). Dækker fag om produktions- og virksomhedsledelse, økonomi og virksomhedslogistik.
-
DTU Informatik (IMM). Dækker fag om IT, dataanalyse og statistik, geoinformatik samt operationsanalyse og planlægning.
Retningen er bygget op omkring følgende fire anbefalede studieforløb, der hver har en kontaktperson og ofte yderligere faglige vejledere tilknyttet:
-
-
-
-
For at opnå retningsbetegnelsen skal der opnås 90 point inkl. eksamensprojektet inden for de retningsgivende kurser.
Da retningen går på tværs af aktiviteter på 3 institutter på DTU, der også dækker andre retninger, beror det på et skøn og godkendelse fra studielederen, hvorvidt et eksamensprojekt falder inden for intentionerne for retningsbetegnelsen. Det anbefales at få forhåndsgodkendt eksamensprojektet som retningsgivende.
Allan Larsen, studieleder