Laboratoriebetjent

DTU Veterinærinstituttet
fredag 14 jul 17

Send ansøgning

Frist 1. august 2017
Du kan søge om jobbet ved DTU Veterinærinstituttet ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

DTU Veterinærinstituttet i Lyngby søger en medarbejder til vores laboratorieservice funktion. Vi søger en laboratoriebetjent, der primært skal arbejde med den daglige servicering af vores sektionsstue på Bülowsvej.

Jobbet
Opgaverne løses selvstændigt, men med tæt kommunikation til brugerne. Dine primære opgaver er: 

  • Daglig varetagelse af opgaver i forbindelse med drift af sektionsstue
  • Kørsel med post og varer
  • Pakning og sterilisation af utensilier samt andre servicerende laboratorieopgaver
  • Særlige rengøringsopgaver i samarbejde med sektionsstuens dyrlæger og laboranter

Vores forventninger til dig
For at komme i betragtning til jobbet skal du mestre dansk i skrift og tale og være kvalificeret til at dække de primære opgaver nævnt ovenfor. Du skal desuden kunne bibeholde overblikket over mange typer af opgaver og sikre, at opgaverne fuldføres til tiden. Vi forventer, at du kan tilrettelægge dit arbejde selv, samt være proaktiv og ansvarsbevist i forhold til laboratoriets drift. Det er vigtigt for os, at du er indstillet på at arbejde selvstændigt, da du er eneste laboratoriebetjent på denne adresse.

Herudover må du gerne 

  • Have en serviceorienteret opgavetilgang
  • Være ”teamplayer” og samtidig være indstillet på at arbejde selvstændigt
  • Være udadvendt, selvkørende, pligtopfyldende og fleksibel
  • Have erfaring med kvalitetssikring.

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et job med ansvar for laboratorieservice og mulighed for at tilrettelægge egen arbejdsdag. Ansættelsen er i den fælles Serviceenheden på DTU Veterinærinstituttet. Arbejdsstedet er dels på Lyngby Campus, og dels på Bülowsvej 27, hvor vores sektionsstue m.m. har adresse indtil videre. Vi er en gruppe på 20 medarbejdere, som servicerer Veterinærinstituttet, Fødevareinstituttet og Aqua på Lyngby campus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Lager- og handelsarbejde i hovedstaden. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning online senest den 1. august 2017. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte servicechef Mona Frederiksen på 2552 0584.

Alle interesserede, uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.600 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.