Rektor Anders Bjarklev og administrerende direktør Jens Maaløe giver håndtryk på ny aftale. Foto: Thorkild Christensen

Tættere parløb med Terma om forskning og uddannelse

onsdag 10 aug 16

Kontakt

Anders Overgaard Bjarklev
Rektor
45 25 10 00
DTU og den højteknologiske virksomhed Terma har indgået en aftale, der styrker samarbejdet til glæde for både studerende og forskere.

Mandag den 8. august underskrev DTU og Terma en strategisk samarbejdsaftale, der intensiverer det allerede eksisterende samarbejde.

Terma er en højteknologisk virksomhed, som udvikler produkter og systemer til civile, militære og sikkerhedsmæssige formål, herunder kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer, systemer til beskyttelse af fly, rumfartsteknologi og strukturdele til flyindustrien.

DTU og Terma har udvalgt fem indsatsområder for det styrkede samarbejde:

1. Studiepraktik ved Lockheed Martin Corporation
Der foreligger en samarbejdsaftale mellem DTU, TERMA og Lockheed Martin Corporation, der tillader et antal civilingeniørstuderende fra bla. DTU at arbejde på Joint Strike Fighter projektet hos Lockheed Martin Corporation i Fort Worth, Texas, USA. Læs webnyhed ”DTU underskriver praktikaftale med Lockheed Martin”.

2. Studieprojekter
Der samarbejdes om at opstille studieprojekter, som er gensidigt relevante for TERMA og studieretningerne på DTU.

3. Forskningssamarbejde
Forskningssamarbejde omfatter blandt andet erhvervs-ph.d. og samfinansieret forskning.

4. Synlighed af Terma over for DTU
TERMA kan opnå større synlighed over for forskere og studerende gennem deltagelse på DTU’s jobmesser, virksomhedspræsentationer af TERMA, bidrag til forelæsninger på DTU, aktuelle cases fra TERMA, data som TERMA kan stille til rådighed for forskningsgrupper og studerende.

5. Lån/leje af udstyr og kompetencer

Deling af højt specialiseret udstyr eller kompetencer til avancerede undersøgelser.

Aftalen er et led i DTU’s udvikling af både offentlige og private samarbejder på forsvars- og sikkerhedsområdet med henblik på at konsolidere og udvikle universitetets teknologiske kompetencer og forskningshøjde.