ESA-astronaut Andreas Mogensen afslører en 1:1-model af det 314 kg store observatorium. Foto: Hasse Ferrold

Danmarks næste rumprojekt er klar til opsendelse i marts

tirsdag 21 nov 17

Kontakt

Torsten Neubert
Chefkonsulent
DTU Space
45 25 97 31

ASIM

ASIM består af to hovedinstrumenter, som skal måle lys og røntgenstråling fra tordenvejr. Det ene hovedinstrument er en røntgendetektor kaldet MXGS (Modular X- and Gamma-ray Sensor). Det andet, Modular Multi-spectral Imaging Array (MMIA), består af to kameraer og tre fotometre, der skal detektere lysglimt i forskellige bølgelængder.

Se video: Andreas Mogensen captures gigantic lightning from the International Space Station
Se video: Andreas Mogensen og Torsten Neubert fortæller om spektakulære

Læs mere om ASIM
Læs mere om: Andreas Mogensen diskuterer spektakulære lyn på DTU

Klimaobservatoriet ASIM skal observere og fotografere store elektriske udladninger fra tordenskyer i rummet.

Danmarks næste store rumprojekt, observatoriet ’The Atmosphere-Space Interactions Monitor’ (ASIM), er på vej til USA for at blive klar til opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida til Den Internationale Rumstation (ISS). Det sker efter planen den 13. marts 2018.

Den 20. november stod ESA-astronaut Andreas Mogensen for afsløringen af en 1:1-model af klimaobservatoriet hos teknologivirksomheden Terma.

ASIM skal opsendes med en SpaceX Falcon 9-løfteraket fra Kennedy Space Center i Florida. Observatoriet bliver monteret udvendigt på det europæiske Columbus-modul på ISS og skal observere og fotografere de store elektriske udladninger, der går opad i stratosfæren og mesosfæren fra tordenskyer. Lyn-fænomenerne er kendt som ’red sprites’, ’blue jets’, ’haloes’ og ’elves’.

ASIM realiseres gennem den europæiske rumorganisation ESA. Bag ASIM står DTU Space, der har den videnskabelige ledelse og står for dele af instrumentudviklingen. Den danske teknologivirksomhed Terma er teknisk hovedansvarlig for observatoriet, mens DMI deltager i den videnskabelige fortolkning af data.

Danmark langt fremme

”Det er altid spændende, når vi i Danmark kan være med langt fremme, når det kommer til rumfart og rumforskning. Vi har helt sikkert evnerne til at være med. Selv om vi er et lille land, har vi højtuddannede kompetente folk, og på de områder, vi vælger at deltage i, kan vi være verdensførende. Det er ASIM et rigtig godt eksempel på,” sagde Andreas Mogensen ved afsløringen.

Allerede under sit ophold på ISS i september 2015 tog Andreas Mogensen direkte del i arbejdet ved at tage spektakulære billeder og videooptagelser af kæmpelynene.

Under ASIM-missionen skal Andreas Mogensen, der er udstationeret hos NASA, arbejde som lead capcom i kontrolcenteret i Houston. Her skal han kort efter opsendelsen kommunikere med astronauterne på ISS, når de skal gribe fat i Dragon-fartøjet, hvor observatoriet sidder. Det foregår med en 17 meter lang robotarm.

”At have været i rummet eller ombord på rumstationen giver en masse vigtig viden og erfaring, især omkring jobbet som capcom. Jeg ved, hvad astronauterne arbejder med, og hvilke udfordringer de har, hvis der er noget, der går i stykker og skal repareres. Jobbet som capcom er typisk et spørgsmål om at oversætte fra ingeniørsproget - som er meget teknisk - til et mere operationelt sprog, som astronauterne kan bruge,” fortæller Andreas Mogensen.

Ny viden om lyn

Ifølge chefkonsulent på DTU Space, Torsten Neubert, der er videnskabeligt ansvarlig for ASIM, hænger kæmpelynene sammen med vejret og klimaet. Derfor er der stor interesse i at følge med i, hvad der sker oven over skyerne:

”Lynfænomenerne foregår i den tynde øverste atmosfære, hvor udladningerne er langsommere og større end her på Jorden. Med ASIM får vi mulighed for at måle på dem med vores eksisterende teknologi. Det giver os ny viden om lyn og dermed bedre modeller for deres indflydelse på drivhusgasser.”

ASIM giver dansk internationalt lederskab på rumområdet – både inden for videnskab og teknologi.

”På DTU er vi, bl.a. gennem samarbejde med dansk erhvervsliv, førende inden for vigtige nicher på rumområdet. Vi håber, at projektet vil bidrage til at gøre flere unge interesserede i at tage en naturvidenskabelig uddannelse, for vi får brug for disse ingeniører i fremtiden, ” siger Kristian Pedersen, direktør på DTU Space.

Relaterede Videoer  

Vis flere