Tre kolonier af skimmelsvampen Trichoderma

Kampen mod svampen

tirsdag 01 maj 12
|

Kontakt

Carsten Rode
Professor
DTU Byg
45 25 18 52

Kontakt

Birgitte Andersen
Lektor
DTU Bioengineering
45 25 27 26

I samarbejde med Selvstyret indleder DTU-forskere jagten på at forstå årsagerne til skimmelsvamp i grønlandske bygninger.

Fænomenet skimmelsvamp kender mange danske boligejere desværre alt for godt. Men i det mindste har svampenes hærgen givet en viden, som kan blive nyttig i Grønland. ”Ligesom i Danmark har skimmelsvamp formentlig været lidt overset i Grønland i en del år, indtil der nu er kommet et antal sager, som tilsammen har sat stort fokus på problemet,” siger professor Carsten Rode, DTU Byg.

 Senest har Grønlands største almennyttige boligselskab, INI, været nødsaget til at varsle huslejestigninger for at have penge til nødvendige renoveringer, samtidig med at flere offentlige bygninger, herunder nogle af Selvstyrets egne kontorer, har været ramt af skimmelsvamp.

I samarbejde med det arktiske center ARTEK, som drives i et samarbejde mellem Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og DTU, er forskere fra DTU Systembiologi gået sammen med såvel byggeteknikere som indeklima-forskere fra DTU Byg om at forstå årsagerne. ”I forvejen holder vi fælles kurser for studerende på DTU, hvor vi inddrager viden om bygningsteknik, indeklima og mikrobiologi. Det er oplagt, at en tværfaglig tilgang giver bedst mening,” siger Carsten Rode.

Skimmelsvampens signatur

Skimmelsvamp er ikke en art, men en fælles betegnelse for et Cirka 40 arter er almindelige at finde i danske bygninger, og en af dem forekommer meget hyppigt. ”Første skridt bliver undersøge, om sammensætningen af arter er den samme, som vi normalt finder i Danmark.

Dermed kan vi forhåbentlig pejle os ind på, om løsningerne skal være de samme, som man anbefaler i Danmark, eller der brug for særlige grønlandske løsninger,” siger lektor Andersen, DTU Systembiologi. Sammensætningen skimmelsvampearter i en bygning kan med til at vise forskerne, hvad der har skabt problemerne. For eksempel kræver nogle arter store mængder vand for at trives, mens andre er mere nøjsomme. ”Skimmelsvampe kræver også næring i form af organisk stof, men det er små mængder, og svampene kan tilmed gå i dvale i en periode om nødvendigt. Dermed er det så godt som altid fugt, der er den vigtigste årsag til problemer med skimmelsvampe,” siger Birgitte Andersen og tilføjer: ”Nogle arter vil man kun finde, når der er sket en oversvømmelse, for eksempel fordi et vandrør er sprunget læk, mens andre arter kan nøjes med lidt vand – blot man tørrer tøj indendørs kan det under uheldige omstændigheder være nok.”

Luft ud trods kulden

I Danmark har dårlig byggeteknik – blandt andet uheldige udførelser af 1970’ernes flade tage – såvel som de senere års klimaforandringer med skybrud været i fokus. Endnu er det for tidligt at udpege forklaringen på de grønlandske problemer, understreger Carsten Rode: ”En stor del af den grønlandske bygningsmasse er opført med materialer og byggeteknik eksporteret fra Danmark. Filosofien har nok været, at hvis det var brugbart i Danmark, var det også brugbart i Grønland. Men muligvis er der forskelle både i klimaet og i den måde, befolkningen bruger deres huse på, som havde gjort det mere hensigtsmæssigt at vælge andre løsninger.”

I den forbindelse afventer byggeforskeren med interesse de kommende analyser fra DTU Systembiologi: ”Vi vil gerne vide, hvor svampene kommer fra. Er det naturligt forekommende svampe i Grønland, som breder sig indendørs, når betingelserne er til det, eller er de kommet til Grønland sammen med byggematerialerne?” Også beboernes adfærd vil indgå: ”Når det er koldt udenfor, er man instinktivt mindre tilbøjelig til at lufte ud, blandt andet fordi man gerne vil undgå træk. Det ville ellers være rigtig godt at lufte ud, for når det er koldt, er luften tør, og tør luft er en af de bedste måder at bekæmpe skimmelsvampe,” siger Carsten Rode og tilføjer: ”Omvendt har INI og Selvstyret allerede haft kampagner, der opfordrer folk til at lufte hyppigt ud og til at tørre tøj i det fri. Det er bestemt for tidligt at sige, om beboernes adfærd er en del af årsagen.”

Sisimiut som model

Selvom arbejdet nu går i gang, bliver der ikke tale om fast rutefart til Grønland for DTU-forskerne, understreger Birgitte Andersen, som koordinerer indsatsen: ”Blandt andet for at holde omkostningerne nede vil vi overvejende gøre det sådan, at forskere og studerende, som alligevel er i Grønland, bliver instrueret i at indsamle prøver til os. I princippet skal man bare bruge et par vatpinde og noget tape for at indsamle en prøve. Blandt andet er vi jo så heldige, at ARTEK har en række projekter primært i Sisimiut, så de fleste prøver vil nok blive indsamlet her. Faktisk forestiller jeg mig, at vi kan bruge husene i Sisimiut som en model for grønlandsk byggeri.” ”På længere sigt håber jeg, at det bliver muligt at uddanne grønlandske bygningsrådgivere og håndværkere i de teknikker, som skal til for at holde øje med skimmelsvampeproblemer og gøre noget ved dem.”

Relaterede Videoer  

Vis flere