Folkemødet 2013

mandag 15 jul 13
|

Kontakt

Tore Vind Jensen
Journalist
Afdelingen for Forskning og Relationer
45 25 12 19

På Folkemødet deltog forskere fra DTU med emner som bæredygtigt fiskeri, velfærdsteknologi, polare aktiviteter og fremtidens intelligente energisystemer.

Se videoerne fra Folkemødet 2013 nedenfor:

Velfærdsteknologi gennem leg

Leg og sjov er den bedste motion. Det var grundtanken, da børn og ældre i Gentofte Kommune blev udstyret med modulære fliser - en slags elektroniske dansebrikker, udviklet af forskere på DTU, med det formål at gøre bevægelse sjov og interaktiv.


Fiskefangster på film

Fiskeriet står efter al sandsynlighed overfor en overgang fra et landingskvotesystem, hvor det kun er de fisk, der faktisk bliver taget med på land, der trækkes fra i kvoten, til et fangstkvotesystem, hvor alt, der kommer med op i nettet, bliver talt med og hvor det bliver forbudt at kaste uønskede fisk overbord. Det stiller krav til fiskerne om bæredygtigt fiskeri - men det skaber også nogle udfordringer med at kontrollere, at de nye regler bliver overholdt. En af løsningerne er skabt på DTU og for nylig testet på en række fartøjer med ganske forbløffende resultater. 


Suverænitet & sikkerhed: Rumteknologi holder øje med Arktis

Overvågning af de arktiske områder både i forbindelse med råstofudvinding, suverænitetshåndhævelse og miljøovervågning har altid været en kompliceret affære på grund af det vanskelige terræn og store afstande i de arktiske områder. Men satellit- og droneteknologi kan meget vel være svaret i fremtiden, forklarer Michael Linden-Vørnle, der sammen med kolleger fra DTU udvikler luftskibsløsninger til effektiv og sikker overvågning af de enorme arktiske områder.


Fremtidens energisystem - PowerLabDK

Bornholm er blevet udvalgt af en gruppe forskere fra DTU som test-ø for et såkaldt SmartGrid, et intelligent el-net, der kan styres for at optimere forbruget og skabe bæredygtighed i fremtiden. På Folkemødet - på netop Bornholm - præsenterede Christian Rasmussen og Lea Lohse projektet.  

Relaterede Videoer  

Vis flere