Foto: København Kommune

Ny bydel med bæredygtig vandforsyning

fredag 13 sep 13

Kontakt

Martin Rygaard
Lektor
DTU Miljø
45 25 15 70

’Nordhavn – en bydel i vandbalance’

Projektet var et såkaldt triple helix-samarbejde mellem det offentlige, private virksomheder og forskere. 

  • DTU Miljø: projektledelse ved adjunkt Martin Rygaard
  • Aalborg Universitet, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling: undersøgelse af borgerholdninger
  • Københavns Kommune: afklaring af lovgrundlag
  • Naturstyrelsen: afklaring af lovgrundlag
  • HOFOR (fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i en række omegnskommuner): konceptudvikling, borgerholdninger, baggrundsoplysninger
  • By & Havn: baggrundsoplysninger og forudsætninger
  • DHI (ingeniørrådgivning om vand, miljø og sundhed): teknologisk indsigt
  • Grontmij (ingeniørrådgivning med fokus på bæredygtige løsninger): teknologisk indsigt
  • Grundfos: teknologisk indsigt

Vand i byer

’Nordhavn – en bydel i vandbalance’ er et delprojekt under ’Vand i byer’, som igen er et partnerskab mellem forskningsinstitutioner, kommuner, forsyningsselskaber og organisationer inden for vandmiljøsektoren. 

Partnerskabet har til formål at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder og samtidig udvikle nye kommercielle løsninger med stort eksportpotentiale. 

DTU leder partnerskabet i samarbejde med Københavns Universitet og de to GTS-institutter DHI og Teknologisk Institut. Virksomhedspartnerne omfatter blandt andre COWI, Grontmij, Rambøll, NCC, Henning Larsen Architects og IBM.

Københavns nye bydel, Nordhavn, skal sætte helt nye standarder for bæredygtighed. For eksempel skal vandforsyningen indrettes, så der bruges mindst muligt grundvand. Men hvordan indretter man et vandsystem, som er reelt bæredygtigt?

København vokser med 1.000 nye indbyggere om måneden; men mængden af tilgængeligt drikkevand stiger ikke tilsvarende. Der bliver tværtimod stadig mindre rent grundvand, og på flere af de kildepladser på Sjælland, hvor københavnerne får deres vand fra, indvindes der allerede nu så meget grundvand, at det går ud over den våde natur. Derfor skal der tænkes nyt, og det er der god mulighed for, når man planlægger en helt ny bydel som Nordhavn, hvor der de kommende år skal bygges på godt to millioner nye kvadratmeter københavnsk havneareal.
For at mindske presset på grundvandsressourcen har Københavns Kommune besluttet at reducere sin import af drikkevand med fire procent inden 2017. Københavnerne er allerede gode til at spare på vandet, men med det øgede indbyggertal og de højere krav til bæredygtighed skal der mere til. Og et væsentligt bidrag kunne være at etablere en sekundær vandforsyning til for eksempel tøjvask og toiletskyl, som ikke nødvendigvis kræver vand af drikkevandskvalitet.
Men hvilke typer af vand vil kunne bruges til dette såkaldte sekundavand, hvilke miljøkonsekvenser vil de alternative former for vandforsyning have, hvilke lovændringer vil det kræve, og hvad vil bygherrer og borgere sige til at have to rørsystemer og to slags vand? Det har et delprojekt under projektet ’Nordhavn – en bydel i vandbalance’ forsøgt at afklare. 

Holistisk undersøgelse 

Med ni partnere fra både universiteter, offentlige og private virksomheder var der lagt op til, at man skulle anskue sagen fra alle vinkler, både den miljømæssige, den tekniske, den samfundsmæssige og den økonomiske. ”Det har været en udfordring at få de mange forskellige partnere til at få en fælles tilgang til opgaven; men resultatet er en vældig fyldestgørende rapport, der efter min mening giver beslutningstagerne et godt grundlag for at finde frem til den mest bæredygtige og sikre vandforsyning i Nordhavn,” fortæller projektets leder, adjunkt Martin Rygaard fra DTU Miljø.
Martin Rygaard fremhæver for eksempel, at der ikke kun er set på de tekniske muligheder og deres miljømæssige konsekvenser, men også er foretaget interview med eventuelle kommende beboere i Nordhavn. Undersøgelserne tyder på, at der generelt er en positiv indstilling til at etablere en alternativ vandforsyning, også hvis det indebærer to forskellige vandsystemer, et til drikkevand og et til alt det andet. Det vil i det hele taget være med til at understøtte områdets status som en bæredygtig bydel. 

Fire koncepter 

Projektet blev sat i gang i 2012, og som noget af det første blev der opstillet fire forskellige koncepter for, hvordan sekundavandet kunne tilvejebringes: 

  1. Grundvand fra boring i nærheden, for eksempel i Fælledparken (ikke drikkevandskvalitet)
  2. Havvand hentet fra boring i Nordhavn og afsaltet på stedet (ikke drikkevandskvalitet)
  3. Afsaltet og uv-behandlet havvand tilsat mineraler (drikkevandskvalitet)
  4. Genanvendt gråt spildevand kombineret med regnvand renset på lokale anlæg (ikke drikkevand). 
De fire koncepter blev udsat for en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). DTU Miljø har stor ekspertise på dette område, og en erhvervs-ph.d. på instituttet, Berit Godskesen, var netop ved at lægge sidste hånd på sit ph.d.-projekt om bæredygtighedsevaluering af teknologier til vandforsyning i København, lavet i samarbejde med HOFOR (tidl. Københavns Energi). Og metoderne herfra kunne direkte anvendes på Nordhavns-projektet.
 

Stort potentiale i havvand 

I livscyklusvurderingen indgår fire aspekter, nemlig drivhuseffekt, eutrofiering (næringsstofberigelse), smogdannelse og forsuring. Set ud fra disse aspekter vil miljøpåvirkningen være mindst ved de grundvandsbaserede løsninger. Men Berit Godskesen tilføjede to aspekter mere, nemlig konsekvenserne af grundvandets kalkindhold og påvirkningen af ferskvandsressourcen. Og det ændrede det samlede billede betragteligt. ”Et afsaltningsanlæg vil give en noget højere CO2-udledning, så umiddelbart kommer denne løsning ud med det dårligste resultat i livscyklusvurderingen. Men i min ph.d.-afhandling påviste jeg, at vandets hårdhed og påvirkning af ferskvandsressourcen har stor betydning og bør tages med, når man vurderer vandforsyningsmodellerne,” siger Berit Godskesen.
 ”Både afsaltet havvand og regnvand er fri for den kalk, som grundvandet her på Sjælland indeholder i så rigelige mængder. Og hvis man for eksempel sender det kalkfrie vand ind i vaskemaskinen, skal der både bruges mindre sæbe og mindre energi til opvarmning, fordi der ikke dannes kalkbelægninger på varmelegemerne. Samtidig vil det selvsagt mindske presset på grundvandsressourcerne, at man bruger havvand i stedet for grundvand.” 
Tager man i betragtning, at havvandet er kalkfrit og derudover kan aflaste grundvandsressourcerne, scorer koncept 2 og 3 altså væsentligt højere i livscyklusvurderingen. Og analysen viser, at selvom et afsaltningsanlæg koster nye investeringer og ekstra CO2-udledning, kan det være miljømæssigt fornuftigt at vælge den løsning. HOFOR undersøger i øjeblikket mulighederne for at fjerne kalken fra drikkevandet centralt (på vandværket), og hvis det sættes i værk, ændres udgangspunktet, og så må man selvfølgelig revurdere analysen. 

Illustration: Cobe
Den røde streg markerer Indre Nordhavn, der er anden fase af den store Nordhavn-udbygning med ca. 275.000 etagemeter byggeri.

Grundlag for beslutninger 

For en af de deltagende private virksomheder, rådgivningsvirksomheden Grontmij, har det brede samarbejde åbnet for en række nye muligheder. ”Vi har fået nyttig viden om de teknologiske muligheder på et af de områder, vi rådgiver om. Livscyklusvurderingen er et meget vigtigt input, som vi også kan bruge i andre sammenhænge, og det har været spændende at få det tekniske suppleret med viden om brugernes reaktioner,” siger markeds- og udviklingsdirektør Hans- Martin Friis Møller fra Grontmij A/S, Water & Energy. Der er heller ingen tvivl om, at rapporten vil blive brugt, når de næste lokalplaner for området skal vedtages.
”Vi har aftalt med By & Havn, der ejer grundene i Nordhavn, at erfaringerne fra projektet skal indgå i vores dialog om byudviklingen. Og med den afsluttende rapport, hvor Martin Rygaard har samlet trådene i det brede samarbejde, er vi godt rustede til at diskutere, om et eller flere af koncepterne kan implementeres,” siger Morten Ejsing fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Forskning med kort vej til virkeligheden

”Som erhvervs-ph.d. kan man i den grad se meningen med sin forskning. Her er vejen til virkeligheden ganske kort,” siger Berit Godskesen. 

Berit Godskesen er uddannet på KVL (nu KU) i miljøkemi og arbejdede i Fødevareministeriet, da hun så et opslag fra Københavns Energi (nu HO FOR ), som søgte en erhvervs-ph.d. til at udarbejde en bæredygtighedsevaluering af teknologier til vandforsyning.

Hendes vejleder blev Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø, og på den måde blev der etableret en direkte kontakt mellem vandselskabet og universitetet, som begge parter har haft vældig meget gavn af. Efter ph.d.-uddannelsen blev Berit Godskesen fastansat i HOFOR, og som beskrevet i artiklen, kom hun til at spille en væsentlig rolle for projektet om vand i Nordhavn. 

Hun var den første erhvervs-ph.d. i HOFOR , men ikke den sidste. Efter hende er der ansat to mere på lignende vilkår, den ene indskrevet på DTU Kemiteknik, den anden på Københavns Universitet.

Relaterede Videoer  

Vis flere