Fotos: Thorkild Amdi Christensen

Beboere skal lære energirigtig adfærd

fredag 29 nov 13
|

Kontakt

Rune Korsholm Andersen
Seniorforsker
DTU Byg
45 25 40 29

Finansiering

Energirenoveringen i Ryesgade er delfinansieret af midler fra EU DP (Energistyrelsens program Energiteknologisk udvikling og demonstration). 

Renoveringen er finansieret med 35 mio. kr. fra ejeren, Drost Fonden, og 35 mio. kr. fra de offentlige byfornyelsesmidler. 

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har finansieret adfærdsprojektet under ledelse af Rune Andersen, DTU.

Beboernes adfærd har stor betydning for, hvor højt energiforbruget reelt bliver i lejligheder med sammen energistandard. Derfor skal energirenovering og adfærdspåvirkning gå hånd i hånd, hvis energiforbruget skal i bund.

I udlejningsejendommen Ryesgade 30 i København har entreprenørfirmaet Juul & Nielsen i mere end et år arbejdet på at energirenovere ejendommens 32 lejligheder. Fremover vil beboerne ikke skulle lide under træk fra utætte vinduer og døre. Og lejlighederne, der i gennemsnit er på 70 m2, er nu udstyret med egne ventilationsanlæg med varmegenindvinding. 

Men hvis energiforbruget også i praksis skal holdes i bund, skal beboerne lære at bo i så tæt et byggeri, påpeger forsker Rune Andersen fra DTU Byg. Han har interviewet en række beboere og opsat måleudstyr i deres lejligheder, før de blev genhuset. Konklusionen på hans undersøgelser er, at energirenoveringen er nødt til at blive knyttet til adfærdspåvirkning, hvis energiforbruget skal holdes nede. 

Lavenergi i bygning fra 1896 

Renoveringen af Ryesgade 30 begyndte som et byfornyelsesprojekt. Senere er det udvidet til udviklings- og demonstrationsprojekt for energirenovering af bevaringsværdige bygninger. Det skal demonstrere, hvordan man får bragt energiforbruget i gamle bygninger ned på lavenergiklasse 1-niveau alene ved indvendig renovering. Lavenergiklasse 1 betyder, at der maksimalt bruges 35 kWh (varmeforbrug, el til ventilationsanlæg og varmt brugsvand) pr. m2 pr. år. Beregningerne viser, at man i Ryesgade formentlig når ned på 43 kWh/år pr. m2. Tidligere var forbruget på hele 162,50 kWh/år pr. m2, så der er tale om en reduktion på 75 procent af energiforbruget. 

”Vi dokumenterer, at bygningen næsten kommer på et forbrugsniveau med moderne energieffektivt nybyggeri. Meningen er så, at andre skal kunne lære af vores erfaringer her,” siger arkitekt og projektleder Leif Rönby, mens han viser rundt i de tidligere arbejderboliger. 

Overraskende stor forskel i forbrug 

For at finde frem til hvordan beboerne skal ’bruge’ deres nye energieffektive lejligheder, så de udnytter de energieffektive løsninger og avancerede tekniske installationer bedst muligt, har man i forlængelse af den fysiske renovering etableret et adfærdsprojekt, som Rune Andersen står for. 

”Det spændende ved energirenoveringen i Ryesgade er, at vi har kunnet tage fat i beboerne, inden de flyttede ud af lejlighederne og blev genhuset. Mine resultater viser, at der er overraskende stor variation i energiforbruget i i øvrigt identiske lejligheder,” siger Rune Andersen. Han har målt fugt, temperatur og CO2-koncentration i 17 lejligheder, før renoveringen gik i gang. Og han har spurgt beboerne fra de 17 lejligheder om deres adfærd i forhold til energiforbrug. Spørgsmålene handlede f.eks. om brug af forsatsruder og om, hvordan og hvornår beboerne lufter ud, og hvilken stuetemperatur de holder. 

”Svarene viste, at beboerne stort set ingen bevidsthed havde om deres energiadfærd. Alle fortalte, at de havde en høj varmeregning, men de kendte faktisk ikke beløbet, fordi de betalte regningen som en del af huslejen,” siger Rune Andersen. 

”De færreste vidste, hvor stor betydning det har at fjerne forsatsruderne, som mange havde gjort. En del troede, at tætning af utætte døre til opgangen har stor betydning, men det har det ikke sammenlignet med, om man benytter forsatsruder eller ej. Beboerne vidste heller ikke, at 1-2 grader højere rumtemperatur til gengæld har stor betydning for varmeregningen. 

”Målingerne viste store forskelle i indeklimaet, og at det højeste energiforbrug lå syv gange højere end det laveste i næsten identiske lejligheder,” siger han. 

"Målingerne viste store forskelle i indeklimaet, og at det højeste energiforbrug lå syv gange højere end det laveste i næsten identiske lejligheder."
Rune Andersen, DTU Byg

Med til de store interne forskelle hører, at enkelte beboere holdt en meget lav temperatur og ”lånte” varme fra nabolejlighederne via varmegennemstrømning fra indervægge og lodretløbende varmerør. 

Vil hjælpe beboerne på vej 

Ventilationsfirmaet Exhausto har udviklet en CO2-måler, der bliver testet i projektet. Den giver beboeren besked, når der mangler frisk luft i lejligheden, og man derfor skal lukke frisk luft ind. Den fortæller også, hvornår vinduet skal lukkes igen, så der ikke skal varmes mere frisk luft op end nødvendigt. Samme mulighed er der med en ny app, der via en computer indsamler og registrerer data om temperaturforandringer og CO2- niveau i rummet. 

”Beboerne skal bruge deres lejlighed med større omtanke end tidligere. Derfor vil vi gennem vejledning og førnævnte apparater give dem et mere informeret grundlag at træffe beslutninger på. Vi vil vejlede dem om brug af radiatorer, hvornår de skal åbne og lukke vinduer og hvordan de kan få glæde af indendørs termometer og luftskiftemåler,” siger Rune Andersen.

Relaterede Videoer  

Vis flere