Foto: ESA

Ny afdeling for Geomagnetisme

mandag 08 apr 13

Kontakt

Kristian Pedersen
Direktør, Professor
DTU Space
45 25 95 01
DTU Space har etableret en ny afdeling for Geomagnetisme, der skal bruge målinger af jordens magnetfelt til at blive klogere på Jordens indre og dens vekselvirkning med omgivelserne.

DTU Space har fået en ny afdeling for Geomagnetisme.

”Geomagnetisme har de seneste år udviklet sig til et veletableret felt på DTU Space og har stort potentiale for yderligere udvikling de kommende år. Derfor etableres Geomagnetisme nu som en selvstændig afdeling,” siger direktør for DTU Space Kristian Pedersen.

Afdelingen vil blive ledt af professor Nils Olsen og tæller på nuværende tidspunkt 12 medarbejdere.

Geomagnetisme bruger satellitter og målestationer på jorden til at undersøge Jordens indre og vekselvirkningen med Jordens omgivelser. Afdelingen har talrige målestationer i Grønland og Danmark og en enkelt i det sydlige Atlanterhav. Derudover bruger de også satellitter som Ørsted og de kommende Swarm-satellitter til at udforske Jorden.

Se den oprindelig nyhed her.

Relaterede Videoer