Mermaid project

Havet, fremtidens kilde til energi og fødevarer

torsdag 15 maj 14

Kontakt

Erik Damgaard Christensen
Sektionsleder, Professor
DTU Mekanik
45 25 13 98

Mermaid projektets website

I fremtidens have omkring Europa vil der være endnu flere vindmøllefarme, bølgeenergianlæg og forskellige former for akvakulturer til fiskefarme og dyrkning af tang. Men pladsen på havet er trods alt begrænset og offshore aktiviteter er som regel kostbare.

Derfor arbejder Mermaid projektet nu på at finde effektive måder at udnytte de offshore konstruktioner man har, sådan at man kan bruge områderne på flere måder på samme tid.

Nyudgivet film om projektet
Mermaid projektet har netop udgivet en film om projektet. Filmen giver indsigt i de forskellige testsites og viser interviews med videnskabelige medarbejdere på projektet og industrifolk. Den introduceres af Máire Geoghegan-Quinn, Europakommissær for videnskab og innovation.


Kort introduktion til Mermaid projektet.


Mange muligheder i Europas have
Mermaid projektet har fire forskellige testfaciliteter, hhv. i Vadehavet, Østersøen, Middelhavet og Atlanterhavet. På den måde undersøger man forholdene i fire havområder som er meget forskellige. Østersøen er et område hvor ferskvand fra floderne blander sig med saltvand og Vadehavet har skiftende bundforhold. Atlanterhavet og Middelhavet er dybvandsområder, hvor Middelhavet ligger mere beskyttet af kysterne end Atlanterhavet.

Ved testområdet i Atlanterhavet undersøger man kombinationen af vindmøller og bølgeenergi anlæg, og udelukkende flydende konstruktioner på grund af den store dybde. I Middelhavet testes en platform som kombinerer flydende vindmøller, bølgeenergianlæg og havbrug. I Vadehavet testes en platform med en kombination af vindmøller og bølgeenergianlæg sammen med anlæg hvor man dyrker tang og skaldyr. I Østersøen er der planlagt en stor havvindmøllepark i 2020, og i den sammenhæng vil man så teste havbrug og tangfarme.


Introduktion af Mermaid projektet, 14 min. video.


Fakta om Mermaid:
Projektets fulde titel er ”Innovative Multi-purpose offshore platforms: planning, design and operation”. Det foregår over 4 år, fra starten af 2012 til slutningen af 2015 og er en del af EU satsningen ”Ocean of Tomorrow”. Det samlede budget er på 7.4 million Euro. Der er i alt 29 deltagere i projektet som er koordineret af DTU. Her er Erik Damgaard Christensen tovholder.

Photo from Mermaid
Et "bur" til akvakultur, Hvalpsund Net A/S. Billede fra Mermaid.

Photo from Mermaid
Havvindmøller bliver en af fremtidens energikilder. Billede fra Mermaid.

Photo from Mermaid
Billede fra Mermaid.

Relaterede Videoer  

Vis flere