REMORA (Photo: Morten Beier)

Fremtidens robotter arbejder sammen

tirsdag 02 okt 18

Kontakt

Ole Ravn
Professor, Gruppeleder, Studielinjekoordinator
DTU Elektro
45 25 35 60

Fakta

High Tech Summit er Nordens førende forskningsbaserede hightech-messe. Den finder sted den 10.-11. oktober på DTU. Mere end 4000 besøgende, 700 virksomheder og 250 startups forventes at deltage. Der er gratis adgang. 

www.hightechsummit.dk
Robotter vil fremover ikke kun fungere i samarbejde med mennesker, men vil også kunne samarbejde med hinanden om at løse stadig mere komplekse opgaver. 

Lektor Ole Ravn fra DTU Elektro står i spidsen for DTU's forskning i robotteknologi. Han har arbejdet med robotter og autonome systemer de sidste 20 år og har gennem årene været vidne til, at resultater fra forskningen kommer stadig hurtigere ud i den virkelige verden.

”De teknologier, vi forskede i for 10 år siden, er først rigtig ved at blive udnyttet nu, f.eks. i selvkørende biler. Men vores nuværende forskning i samarbejdende robotter, forventer jeg, at vi vil se implementeret i industrien allerede om et par år,” siger Ole Ravn.

Ole Ravns forskningsgruppe er i øjeblikket ved at udvikle softwaren til et avanceret samarbejde mellem flyvende og kørende robotter. Det sker i forbindelse med en international robotkonkurrence, hvor kun verdens dygtigste universiteter er inviteret. Her skal de deltagende teams vise, hvordan de får robotter på jorden og droner i luften til at arbejde sammen om at løse forskellige praktiske opgaver. Eksempelvis at finde en ventil på en kasse, bedømme, hvilken størrelse møtrikken har, vælge det rette værktøj for til sidst at skrue den løs.

"De teknologier, vi forskede i for 10 år siden, er først rigtig ved at blive udnyttet nu, f.eks. i selvkørende biler. Men vores nuværende forskning i samarbejdende robotter, forventer jeg, at vi vil se implementeret i industrien allerede om et par år."
Ole Ravn, lektor, DTU Elektro

”I den nyeste robotforskning er vi lykkedes med at kode robotterne, så de er i stand til ikke kun at aflæse og genkende deres omgivelser, men også at kunne håndtere ændringer, hvis eksempelvis noget er blevet flyttet, har skiftet farve eller form. Samtidig er robotterne i stand til at kommunikere og koordinere deres arbejde med andre robotter,” forklarer Ole Ravn.

Undervandsrobot
Remora er et andet eksempel. Det er et forskningsprojekt, der arbejder med at udvikle en fleksibel modulær robot, som skal operere under vand. Behovet for en sådan robot er stort, bl.a. til at overvåge og reparere fundamenter på havvindmøller og olieboreplatforme. 

”Andre arbejder på tilsvarende projekter, men vores robot adskiller sig på et afgørende område. Den er nemlig modulær – hvilket betyder, at hver enkelt del af robotten både kan arbejde alene eller sammen med andre moduler. Ved at samarbejde kan robotterne anvende hinandens funktioner, og dermed bliver de helt autonome. Hvis en robot eksempelvis har problemer med sin propel, kan den koble sig sammen med et andet modul og bevæge sig ved hjælp af dennes propel. Det samme gælder på mange andre områder, f.eks. i forhold til at have tilstrækkelig batterikapacitet,” fortæller lektor Roberto Galeazzi, der leder projektet. 

Strategier er efterspurgte
DTU har en lang tradition for at samarbejde med virksomheder. Hvor virksomhederne tidligere henvendte sig for at få hjælp til udvikling af eksempelvis en ny sensor til en robot, så handler det i dag om at få forskernes input til at tænke strategisk om indførelsen af robotteknologi. 

”De vil gerne trække på vores viden om, i hvilken retning teknologien bevæger sig globalt set, kombineret med vores store praktiske erfaring på området. Begge dele gør det muligt for os at vurdere, hvor det er mest relevant for virksomheden at koncentrere sin robotteknologiske indsats,” forklarer Ole Ravn.

Ole Ravn nævner som eksempel samarbejdet med en af verdens største producenter af landbrugsmaskiner, AGCO, der bl.a. har opkøbt den danske mejetærskerproducent Dronningborg. DTU har hjulpet virksomheden med indledningsvis at få klarlagt hele arbejdsgangen i mejetærskeren, som næsten er en hel lille fabrik, der udfører flere forskellige opgaver samtidig. Først da flowet gennem mejetærskeren var beskrevet og indarbejdet i en model, blev strategien for en automatisering af mejetærskeren fastlagt. Dernæst kunne den nødvendige software og de avancerede sensorer udvikles. 

”Målet for AGCO var at lave en så høj grad af automation, at mejetærskeren selv kan indstille sig til at køre så optimalt som muligt og kan reagere på de ændringer, den møder på marken. Maskinen skal på den måde altid kunne levere den bedste kvalitet af den høstede afgrøde, også selvom den bliver betjent af en person uden erfaring i at høste.” siger Ole Ravn. 

Robotteknologi og autonome systemer er et af de temaer, der er i fokus på High Tech Summit, som afholdes på DTU den 10. og 11. oktober. Her vil det bl.a. være muligt at høre oplæg fra Ole Ravn og deltage i debatten om fremtidig anvendelse af robotteknologi. 

 

Relaterede Videoer  

Vis flere