Forskellige typer affald samlet fra sildelarveundersøgelse i Nordsøen. Foto Bastian Huwer

Affald i Nordsøen skal kortlægges

mandag 01 okt 18

Kontakt

Bastian Huwer
AC-TAP
DTU Aqua
35 88 34 67

Her indsamles affaldsprøverne

Nordsøen er delt op i rektangler (se kort).

Under sildelarvetogterne i januar/februar dækkes hvert rektangel af to lande, som hver især laver to træk med planktonnettet i hvert rektangel hvert år.

De danske skraldeprøver går tilbage til 2014, mens de andre lande startede med indsamlingen i 2017. Indsamlingen fra sildelarvetogterne fortsætter indtil videre til og med 2020.

Desuden er der gennemført/planlagt yderligere forsøgstogter efter fiskelarver i april/maj 2018-2020 samt i august 2018-2019, hvor der fiskes med samme planktonnet. Affaldet fra disse togter vil også være til rådighed for projektet og kan give et indtryk om der er forskel i affaldets sammensætning, mængde og fordelingsmønstre hen over året. 

I alt forventes det, at oplysninger fra cirka 3.000 samlingspunkter vil indgå i kortlægningsundersøgelsen.

Kort der viser undersøgelsesområder i Nordsøen

Hvor meget affald flyder rundt i vandsøjlen i Nordsøen? Hvordan er det fordelt, og hvilke typer er det? Det kortlægges i nyt forskningsprojekt.

Det er de færreste, der gemmer på gammelt skrald. Men for Bastian Huwer, der er forsker på DTU Aqua, er hans samling af op til 4 år gamle små stykker skrald, fanget i Nordsøen, unik og en mulig kilde til masser af ny viden. Nu har han fået en forskningsbevilling fra VELUX FONDEN til at registrere og analysere skraldet for at finde ud af, hvor meget og hvilke typer skrald der flyder rundt i Nordsøen – og om muligt finde frem til kilderne til nogle af de hyppigste skraldeformer.

Skraldet er fanget som bifangst i årlige sildelarveundersøgelser, som DTU Aqua foretager i samarbejde med de fleste andre lande omkring Nordsøen som led i vurderingen af, hvordan sildebestanden forventes at udvikle sig.

 

”Da jeg blev ansvarlig for vores sildelarvesurvey i 2014 lagde jeg straks mærke til, at der ud over sildelarver og andre planktonorganismer også er en del skrammel i prøverne. Så jeg tænkte, at det kunne være interessant at sortere affaldsstykkerne fra, når man alligevel skulle rode prøverne igennem for at finde sildelarverne. Jeg begyndte at analysere affaldsprøverne lidt i det små, og så kunne jeg fornemme, at der var nogle spændende rumlige mønstre”, fortæller Bastian Huwer.
Små stykker affald sorteres fra sildelarveprøver. Foto Bastian Huwer

Hvilke typer skrald?

Sildelarveundersøgelserne foretages hvert år i januar/februar efter et nøje fastlagt koncept. Danmark og de andre lande omkring Nordsøen foretager undersøgelserne samtidig og med det samme udstyr hvert eneste år, og i fællesskab dækker de hele Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat. Efter Bastian Huwer fortalte sine forskerkolleger fra de andre lande om de mønstre, han begyndte at kunne se i de danske prøver, har de også samlet skraldet – og sendt det til Bastian Huwer:

 

”Så nu fik jeg halvlugtende poser med skrald fra Sverige, Tyskland, Holland og hvem der ellers er involveret. Det blev pludselig lidt for meget affald at håndtere uden et dedikeret projekt, så derfor er det meget dejligt, at VELUX FONDEN fik interesse i at støtte undersøgelserne. Så nu har jeg mulighed for at gå i dybden og analysere alle prøver meget nøjagtigt, og det bliver spændende at se det store billede i hele Nordsøen”, siger Bastian Huwer.

 

De foreløbige mønstre er bl.a., at næsten alt affald er plastik og kun ganske få andre ting som fx alufolie og stykker af træprodukter.

 

Hvor meget skrald?
Sildelarveundersøgelserne foretages med et finmasket planktonnet, der trækkes i en V-form fra overfladen til 3 meter over bunden og op igen. Dermed fiskes der efter sildelarver – og skrald – i hele vandsøjlen, og det gør skraldeundersøgelsen helt speciel. Ved andre undersøgelser af affald i havet har man typisk brugt bundtrawl og samlet det, der ligger på havbunden, eller finmaskede net for at indsamle skrald i havoverfladen – eller man har set på skrald, der er skyllet op på stranden.

 

”Det er unikt, at vi ser på affald i vandsøjlen. Det er der ikke ret meget viden om endnu. Desuden har vi også små flowmetre inde i planktonnettet. En lille propeldims, som tæller hvor meget vand, vi har filtreret, og som giver os mulighed at kvantificere, hvor meget affald, der er per kubikmeter vand”, fortæller Bastian Huwer.

 

Sildelarveundersøgelsen foretages med et stort finmasket net. Foto Bastian Huwer

Hvor kommer skraldet fra og hvor er der mest?

Den del af Nordsøen, som de danske prøver tages i, er et bredt bælte mellem Danmark og England. De første, meget foreløbige estimater tyder på, at der er meget skrald langs Jyllands vestkyst, meget mindre over ved England og næsten intet i midten af Nordsøen.

 

En stor del af skraldet nær de danske kyster er blå eller orange plasttråde, som sandsynligvis stammer fra såkaldte ”Dolly Ropes”. De bliver brugt som en slags slidmåtte for at beskytte undersiden af trawlet i bomtrawlsfiskeri, som fortrinsvis udføres i den sydlige del af Nordsøen. Ud fra de danske fund tyder de foreløbige analyser på, at der findes adskillige tons af denne slags plastiktråde i den danske del af Nordsøen.


I samarbejde med sine DTU Aqua-kolleger Ole Eigaard og Asbjørn Christensen, som har ekspertise i henholdsvis fiskeritryk og havstrømme, vil Bastian Huwer undersøge, om der er tale om Dolly Ropes – eller evt. også andre fiskeredskaber – ligesom de vil se på, hvor de plasttråde, der flyder rundt ud for Danmark, kommer fra.

 

”Vi har et vist kendskab til, hvor bomtrawlsfiskeriet foregår henne. Det bruger vi som kildeområder til en driftmodellering, hvor vi starter nogle virtuelle plaststykker i de områder, hvor der bliver fisket med bomtrawl, og så ser vi hvor de havner henne. Derefter sammenligner vi med planktonprøverne og ser, om der er et sammenfald mellem driftmønstrene og vores observationer”, fortæller han.

 

Projektet, kaldet ”MARLINS – Marine Litter in the Water Column of the North Sea” starter i oktober 2018, løber over to år og er støttet af VELUX FONDEN. Første skridt er at sortere, kategorisere, måle og veje det allerede indsamlede skrald – stykke for stykke. I januar/februar følger indsamlingen fra næste års togtet, hvor Bastian Huwer igen – ud over det, han selv samler – vil få tilsendt marint affald fra sine samarbejdspartnere, som er:

  • Institute of Marine Research (Norge)
  • SLU Aqua – Department of Aquatic Resources (Sverige)
  • Thünen Institute of Sea Fisheries (Tyskland)
  • Wageningen Marine Research (The Netherlands)
  • IFREMER (Frankrig)
  • Marine Scotland (Skotland)

Om Dolly Ropes

Dolly Ropes bruges som beskyttelse til fiskernes bomtrawl mod slitage fra havbunden.

De snoede plasttråde bliver forholdsvis hurtigt filtret og slidt, hvorefter deres beskyttende effekt formindskes, og de typisk bliver skiftet ud.

Det hollandske initiativ DollyRopeFree, der arbejder for alternativer til brugen af Dolly Ropes, har anslået, at der tabes mindst 65 tons Dolly Rope om året i de europæiske farvande.

www.dollyropefree.com

Relaterede Videoer  

Vis flere