Platform

Bedre watermanagement skal gøre fremtidens olieindvinding mere effektiv

Robotteknik og automation Elektroteknologi Energieffektivisering Energiproduktion Skibe og off-shore-konstruktioner Fossile brændsler
Nyt udviklingssamarbejde skal minimere menneskelige fejl i håndteringen af den stadig større mængde vand, der behandles på platforme i den danske Nordsø. Samarbejdet omfatter forskere fra DTU og Aalborg Universitet, Center for Olie og Gas – DTU og det norske firma Eldor.

Samarbejdet omkring det konkrete projekt er for alvor skudt i gang i starten af oktober og har fokus på at bidrage til den meget komplekse proces, der anvendes i forbindelse med håndtering af det vand der produceres sammen med olien fra Nordsøen, og som udgør ca. 40 % af det samlede volumen der kommer op fra undergrunden. Teknologien udvikles i samarbejde med et norsk firma, der har ekspertise i at fremme processer – og som i sin søgen efter at løse den aktuelle udfordring for olieindvindingen fra Nordsøen, stødte på en velegnet automationsteori, der er udviklet af professor Morten Lind på DTU Elektro

Jeg har i mange år arbejdet dels med det teoretiske grundlag for automation, men i særdeleshed også med den tilknyttede teknologiudvikling. Det bliver spændende nu at afprøve teknologien i praksis på olieindvending. Jeg forestiller mig, at det bliver et springbræt i forhold til at udbrede den til de mange andre områder inden for særligt energihåndtering, hvor metoden vil være oplagt at anvende”, fortæller Morten Lind.

Der er foreløbig tildelt projektet 4,5 mio. kr., som skal anvendes til yderligere udvikling på DTU og ikke mindst afprøvning af de nye teknologier på Aalborg Universitets pilotanlæg i Esbjerg. Det færdige projekt ventes at være klar til ibrugtagning på et prototypeniveau allerede i 2018.

Forbedring af watermanagement på olieboreplatforme er en af vores 6 demonstrationsmodeller”, fortæller programme manager Erik Bek-Pedersen fra Center for Olie og Gas – DTU. ”Vores fokus er at skabe reel innovation i form af nye produkter, processer eller metoder, der kan skabe værdi i energiproduktionen. Det gør vi med dette projekt – hvor vores rolle bl.a. er at bringe de rette kompetencer sammen på tværs af landet, som i fællesskab kan udvikle de efterspurgte løsninger. Løsninger, som vi forventer efterfølgende kan anvendes af andre, der står overfor lige så komplekse udfordringer”.