Rasmus Larsen: Derfor skal DK satse på energilagring

Enighed om at støtte energilagring og -konvertering

Energi Elteknik

Energilagring og -konvertering skal bidrage til at skabe større balance og mere sammenhæng i det danske energisystem.

På et debatmøde i Industriens Hus d. 24. august, hvor DTU var medarrangør, var der bred enighed om, at energilagring og - konvertering er et område, som Danmark bør satse markant på i fremtiden.

Der var desuden politisk opbakning og tilslutning til, at der skal findes midler til at støtte energilagring og -konvertering i den kommende Energiaftale, der skal indgås på Christiansborg.

”Men det skal ikke være små klatbevillinger, der gives fra år til år,” pointerede Troels Ranis fra DI Energi.

Det var DTU´s prorektor Rasmus Larsen helt enig i.

”Vi skal tænke stort, visionært og langsigtet. Uden faste, langsigtede bevillinger går vi glip af de store videnskabelige nybrud,” sagde Rasmus Larsen.

Til gengæld havde prorektoren tal med, der viste, at det vil kunne svare sig at investere markant på området.

”Det globale marked for energilagring og -konvertering vil være på 700 mia. kr. Alene i EU er potentialet 90 mia. kr. årligt,” fremførte Rasmus Larsen.

 

"Vi skal tænke stort, visionært og langsigtet. Uden faste, langsigtede bevillinger går vi glip af de store videnskabelige nybrud."
Rasmus Larsen

Energilagring og -konvertering som en del af løsningen

Fra den politiske arena deltog Jens Joel (S), Thomas Danielsen (V) og Christian Poll (ALT), som alle var enige om, at energilagring er et teknologiområde, der bør støttes i en ny energipolitisk aftale.

Jens Joel tog blandt andet afsæt i Energikommissionens anbefalinger og understregede, at Danmark bør have en langsigtet strategi for forskning og innovation på energiområdet. Det var Christian Poll og Thomas Danielsen for så vidt enige i, men ingen af de tilstedeværende politikere turde dog sætte beløb på.

Derfor tog Troels Ranis fra DI Energi bladet fra munden og nævnte 1 mia. kr. årligt, hvilket vil bringe bevillingerne tilbage på det niveau, det har været tidligere.

”Vi skal have en samlet national strategi, og så skal vi have et nationalt center for energilagring,” påpegede Troels Ranis. Et forslag, som institutdirektør Søren Linderoth fra DTU Energi tidligere er kommet med (læs her). 

 

Rasmus Larsen så gerne et betydeligt bevillingsløft til forskning og uddannelse på DTU.

”Jeg er enig i, at der er behov for en national satsning indenfor energilagring- og konvertering, sammentænkt med intelligente energisystemer og i samspil mellem universiteter og erhvervsliv. Vi kan ikke bare overlade det til markedet, og erfaringer viser, at store og langsigtede investeringer i forskning kommer godt igen. Vi skal have uddannet flere ingeniører, og vi tager gerne imod opgaven,” forsikrede Rasmus Larsen.