Fiskenes levesteder kortlagt i den danske del af Øresund

mandag 01 feb 16

af Line Reeh

Om undersøgelsen

For at få et bedre overblik over udbredelsen af Øresunds erhvervsmæssigt mest betydningsfulde fiskearters levesteder gennemførte DTU Aqua og Statens Naturhistoriske Museum (Fiskeatlas) en kortlægning af fiskenes opvækst-, fouragerings- og gydeområder. Under normale omstændigheder ville man anvende satellitdata fra fiskefartøjerne, i kombination med elektroniske logbøger og landingsdata, til at identificere fiskepladser. Det er dog ikke et krav for fartøjer under 12 meter at have sådanne systemer om bord, og det var derfor nødvendigt at basere kortlægningen af fiskenes levesteder på personlige interviews med erfarne lyst- og erhvervsfiskere, kombineret med eksisterende sediment- og naturtypekort og data i forholdsvis lav resolution fra bl.a. DTU Aquas videnskabelige togter og Fiskeatlassets database. 13 garnfiskere, 1 bundgarnsfisker, 2 lystfiskere og 2 turbådsskippere blev interviewet grundigt, og deres informationer blev tegnet ind på søkort og senere digitaliseret. Denne viden blev analyseret sammen med eksisterende datalag, og de resulterende kort over fiskehabitater blev diskuteret og konsolideret gennem workshops med Øresundseksperter og erfarne repræsentanter fra lyst- og erhvervsfiskeriet.

DTU Aqua har i et samarbejde med Fiskeatlas og med bidrag fra erfarne danske garnfiskere, lystfiskere og turbådsskippere udviklet et kort over vigtige fiskearters levesteder i den danske del af Øresund

Fisk er ofte afhængige af havbunden på et eller flere stadier i deres liv fra æg til voksen, fx i forbindelse med deres opvækst, fødesøgning eller gydning. Fiskebestande er derfor særligt følsomme over for negative påvirkninger her.

En række nye kort samler oplysninger om, hvilke områder som er vigtige for syv fiskearter i Øresund. Oplysningerne er indsamlet gennem interviews med fiskere fra Køge til Helsingør, og er digitaliseret hos DTU Aqua, hvorefter de er blevet kombineret med eksisterende viden fra DTU Aquas løbende monitering af fiskebestandene i danske farvande, oplysninger indsamlet via Fiskeatlas, Øresundsvandsamarbejdet m.fl. Kortene er offentliggjort i rapporten ”Kortlægning af fiskenes levesteder i den danske del af Øresund”.

Levesteder i hele Øresund
Kortlægningen af habitater i Øresund dækker torsk, rødspætte, ål, pighvar, slethvar, tunge og stenbider/kulso. Det er alle arter, som har en direkte tilknytning til havbunden i Øresund og som er vigtige arter for fiskeriet.

"Ved at kombinere viden fra tilgængelige undersøgelser med fiskernes konkrete viden og erfaringer kan man få et værdifuldt udgangspunkt for planlægning af menneskelige aktiviteter i Øresund"

Thomas Kirk Sørensen, DTU Aqua.

De individuelle habitatkort viser, at fiskearterne hver især benytter mange af habitaterne på Sundets havbund mindst en gang i løbet af deres livscyklus. I et smalt farvand som Øresund betyder det i praksis, at der samlet set er meget få områder, som i løbet af et år ikke fungerer som levested for mindst en af de undersøgte arter. I rapporten kombineres de syv arters levesteder endvidere i et samlet kort over ”hotspots”, som viser områder, som bruges af flere fiskearter, og hvor en negativ påvirkning af habitaterne derfor potentielt vil kunne påvirke det største antal fiskearter.

Kortet viser, hvor mange fiskearter ud af projektets syv fokusarter, som i løbet af deres livscyklus bruger en given del af Øresund som habitat

Kortet viser, hvor mange fiskearter ud af projektets syv fokusarter, som i løbet af deres livscyklus bruger en given del af Øresund som habitat.

Kortlægningen viser også, at områder nord for København huser et større antal af de undersøgte arter end fx Køge Bugt. Årsagen er bl.a., at tunge og slethvar ikke trives i det sydlige Øresunds lavere saltholdighed, men det kan også have betydning, at de nordlige dele af Sundet har en større habitatdiversitet, som skaber biologiske nicher for et større antal fiskearter.

Ny kombination af viden
Undersøgelsens resultater understreger, at det er muligt at skabe et grundlæggende overblik over fiskehabitater i relativt datafattige områder, bl.a. ved at benytte fiskernes operationelle viden i samspil med eksisterende data, vurderer projektleder Thomas Kirk Sørensen, specialkonsulent ved DTU Aqua:

"Fisk er en del af havnaturen og vi har derfor haft fokus både på de områder, hvor fiskerne fanger fiskene og de habitater, som udgør det økologiske grundlag for fiskebestandene, fx som opvækstområder. Ved at kombinere viden fra tilgængelige undersøgelser med fiskernes konkrete viden og erfaringer kan man få et værdifuldt udgangspunkt for planlægning af menneskelige aktiviteter i Øresund. Kort som disse kan være et stærkt redskab, hvis man vil minimere eller helt undgå negative påvirkninger på fiskehabitater og dermed også konflikter mellem fiskeriet og andre sektorer."

Projektet var finansieret af Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Rapporten ”Kortlægning af fiskenes levesteder i den danske del af Øresund” kan hentes fra Naturstyrelsens hjemmeside:
http://naturstyrelsen.dk/media/179105/fiskehabitater-oeresund-dtu-aqua-opdateret-2016.pdf

Foto øverst: Henrik Carl, Fiskeatlas.dk

Øresund

Øresund er et farvand, som benyttes erhvervsmæssigt af en lang række sektorer som f.eks. fiskeri, skibsfart og råstofindvinding og rekreativt af f.eks. lystsejlere, dykkere og lystfiskere fra de mange byer langs Danmarks og Sveriges kyster. Sundet er et unikt farvand, bl.a. fordi anvendelse af trawl i fiskeriet har været forbudt siden 1930’erne for at sikre den massive skibstrafik i området. Sammenlignet med andre farvande er Øresunds fiskebestande sunde og forholdsvis stabile, og det meste af havbunden i Sundet har i mange årtier ikke været udsat for fysisk påvirkning fra bundslæbende fiskeredskaber. Rekreativt fiskeri og lystfiskeri i Sundet er intensivt. Erhvervsfiskeriet i Øresund består mest af garnfiskeri, hvor der fiskes fra fartøjer på 5-11 meter efter arter som torsk, ål, tunge, rødspætte, stenbider, hornfisk, sild, skrubbe, slethvar, pighvar og en række andre arter.