Foto: Colourbox

Ingeniører redder fejende fyrlys

Konstruktion og mekanik
To ingeniører fra DTU Mekanik hjælper fredningsmyndigheder i Norden med at restaurere bevaringsværdige fyrtårne.

Et rigtigt fyrtårn kan kendes på den fejende lyskegle. Sådan har det i hvert fald været siden 1800-tallet, hvor man byggede fyr med en kæmpe linse, der, liggende i et bad af kviksølv, drejede rundt om lysgiveren, som har været en petroleumslampe og senere en kraftig elektrisk pære.

Men under jordskælvet i 2008 rokkede Nakkehoved Fyr i Gilleleje så meget, at en del af de 30 liter kviksølv løb ud. Det førte naturligt til et påbud fra miljømyndighederne om helt at fjerne det gamle kviksølvleje. Og man erstattede så pære og roterende linse med en stav med en masse LED-lys, som blinkede på skift - til stor fortrydelse for både museumsfolk og borgere, der ligefrem mente, at det fejende fyrlys var en del af Gillelejes sjæl.

Noget måtte gøres, og det faldt i ingeniørdocent Peder Klits lod at udtænke en løsning. Siden har han sammen med laboratorieingeniør Niels Steenfeldt restaureret 14 fyr i Danmark, Norge og Sverige.

Skulle finde en ny mekanisk løsning
"Vi skulle finde en ny mekanisk løsning og samtidig en måde at installere den på uden at ødelægge fyrets meget bastante murværk."
Peder Klit, ingeniørdocent, DTU Mekanik

"De store glaslinser er tre meter høje og vejer flere ton, og i slutningen af 1800-tallet havde man ikke lejer, der kunne bære så stor en last og samtidig rotere. Derfor lavede man et kar med kviksølv, som linsen kunne sejle rundt i. Vi skulle finde en ny mekanisk løsning og samtidig en måde at installere den på uden at ødelægge fyrets meget bastante murværk," fortæller Peder Klit.

Løsningen blev at placere linsen på et moderne rulleleje. Det forholdsvis lille leje kan faktisk bære meget mere end det store kviksølvleje. Og samtidig erstattede de to ingeniører styrelejet med et nyt, der ikke skal smøres. I gamle dage gik fyrpasseren og passede det hele med smøring og småreparationer, men nu kører alt automatisk og overvåges fra en trafikcentral langt væk.

"Da man afskaffede fyrpasserne, glemte man, at de faktisk gjorde et stort vedligeholdelsesarbejde," siger Peder.

14 fyrtårne bevarer det fejende lys

Da det rygtedes, at Nakkehoved Fyrs fejende lys var blevet bevaret, fik de to DTU-folk flere henvendelser, og til dato har de ’reddet’ tre andre fyr i Danmark, et på Færøerne, to i Sverige og syv i Norge fra LED-lyskæden. Det er dog aldrig blevet rutine, for ikke to fyr er ens, selv om de faktisk alle er bygget af samme parisiske firma mellem 1854 og 1906. Peder og Niels må simpelthen rejse ud og tilpasse deres løsning til hvert enkelt fyr. Omkring 100 timer regner de med for hver opgave.

"Det er myndighedsbetjening med et kulturhistorisk sigte. Lysene har jo ingen praktisk betydning for skibenes navigation længere, i og med at alt nu foregår via satellit," siger Peder Klit.