Foto: Colourbox

Dopaminfabrik i hjernen vil kunne hjælpe epileptikere

Medicin og medicoteknik Mikro- og nanoteknologi
Ved at implantere dopamin-producerende celler i hjernen vil det (måske) blive muligt for patienter selv at regulere deres dopamin-niveau.

Parkinson og epilepsi rammer tusindvis af europæere hvert år med store omkostninger for både økonomi og livskvalitet til følge. Med støtte fra EU vil et nyt, storstilet forskningsprojekt med forskere og eksperter fra fem europæiske lande forsøge at gøre noget ved det.

Patienter med sygdomme som Parkinsons og epilepsi kan have positiv effekt af medicinering med dopamin og andre neurotransmittere, altså stoffer som overfører nerveimpulser i hjernen. Ved at implantere celler i hjernen, som producerer dopamin, kan hjernen forsyne sig selv med medicin. Det er tanken bag et storstilet internationalt projekt, som DTU Nanotech skal lede.

Når DTU Nanotech er sat i spidsen for projektet, skyldes det blandt andet, at forskerne ved DTU er ledende i verden med hensyn til at skabe nye materialer og udstyr, som kan bruges for at styre cellers mulighed for at producere dopamin.

Illustration: DTU Nanotech

Cellerne dyrkes på et stativ af en optisk fiber af kul, og de producerer dopamin, når de bliver belyst. Heri ligger muligheden for at styre dopamin-produktionen. Sammen med cellerne skal optik og styringselektronik operereres ind i hjernen på patienten.

Med et klik på mobilen

”Forestil dig, at du har Parkinson og mærker, at du er lidt sløj, fordi der er underskud af dopamin i hjernen, så tager du din mobil – eller et andet smart device – op af lommen og klikker et par gange. Der sendes et signal til en elektrode i din hjerne, hvorved dopaminproducerende celler sættes til at udløse en ekstra dosis,” forklarer Jenny Emnéus, der er professor ved DTU Nanotech.

Det er visionen for det store Marie Skoldowska Curie ITN-projekt, hun skal lede og koordinere de næste fire år. Projektet kan – hvis det lykkes – blive et gennembrud for behandlingsformer, som ikke findes i dag.
Dermed kan det revolutionere livskvaliteten hos de berørte patienter og deres omgivelser.

”Det har selvfølgelig lange udsigter, men vi er kommet langt med mange af de enkeltelementer, der skal til for at få det til at lykkes,” understreger Jenny Emnéus.

”Vi kan 3D-printe de cellestrukturer, der skal til. Vi kan fremstille de optoelektriske fibre, der skal omslutte de dopaminproducerende celler. Den optogenetiske teknik findes hos vores svenske partner, så vi ved hjælp af laserlys kan signalere til bestemte genkoder i cellerne og starte produktionen. Nye neuroteknologier er på vej, men der er stadig masser af udfordringer for at få det hele til at gå op,” siger Jenny Emneus.

Projektet er samtidig et program, som træner 15 nye ph.d.-studerende i at udvikle og optimere de delelementer, som indgår i den samlede løsning.