Steen Brogaard

Højteknologi spiller stadig større rolle for sundheden

mandag 13 aug 18
|

Kontakt

Anders Overgaard Bjarklev
Rektor
45 25 10 00
Kommentaren har været bragt i Frederiksborg Amts Avis
Rektor Anders Bjarklev: Højteknologiske løsninger vil give os alle et bedre liv, efterhånden som de vinder indpas i sundhedssektoren.

Af Anders Bjarklev, rektor på DTU

Læger og sygeplejersker er naturligt nok de første, vi kommer i tanke om, når vi taler om personalet i sundhedssektoren. Men teknologiske løsninger spiller en større og større rolle i diagnosticering, behandling og pleje, og derfor vil ingeniører og forskere med forstand på anvendelsen af teknologi i sundhedens tjeneste komme til at spille vigtige roller i fremtidens sundhedssektor.

Alene på DTU arbejder i omegnen af 700 forskere med teknologier, der udelukkende eller primært anvendes i sundhedssektoren. Det nyder patienterne og sundhedssektorens personale allerede godt af i dag. Men vi synes, der er behov for at give denne forskning et boost.

Derfor etablerer DTU 1. januar 2019 et nyt institut, DTU Sundhedsteknologi, hvor vi samler flere hundrede forskere i et nyt miljø, hvor forskning og uddannelse i sundhedsteknologi får optimale betingelser.

Både i Danmark og internationalt er life science-industrien en vigtig og hurtigtvoksende vækstmotor. Og virksomhederne har et konstant behov for at kunne rekruttere veluddannede medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det vil vi gerne hjælpe med til.

Bedre liv med ny teknologi

Sundhedsteknologiske gennembrud kommer ikke af sig selv; der ligger ofte mange års forskning på meget højt niveau bag de højteknologiske nyskabelser inden for diagnosticering og behandling. For eksempel har det altid været noget af en udfordring at få insulin ind i kroppen på den rigtige måde, leveret de rigtige steder og i de rigtige mængder.

Det problem er DTU-forskere i gang med at løse. De har fremstillet en prototype af en ny pille med hundredevis af mikrokapsler med medicin i mikromængder. Når patienten sluger pillen, vil dens gelatineskal først blive opløst, når den har passeret mavesækken, og de små medicinkapsler vil strømme ud i tarmen, hvor de sætter sig fast og afleverer medicinen direkte ind mod tarmvæggen, hvor den kan optages i kroppen. På den måde kan medicinen leveres direkte, hvor den har effekt, og i meget mindre mængde end ellers.

Sikrere diagnoser

Også inden for diagnosticering og overvågning gøres der hele tiden store fremskridt ved hjælp af teknologi. I dag skal patienter med hjerterytmeforstyrrelser igennem mange læge- og hospitalsbesøg, før de kan få en diagnose. Men nu har DTU-forskere sammen med en dansk virksomhed udviklet en lille sensor, der sættes på huden over hjertet, og som nemt kan anvendes hjemme.

Fra sensoren transmitteres online-målinger af hjertets rytme, hvilket giver helt nye muligheder for at overvåge forstyrrelser i hjerterytmen. Fremover vil den praktiserende læge kunne tilbyde det lille overvågningsapparat, der måler patientens hjerterytme i realtid, og som kan forhindre en del af de slagtilfælde, særligt ældre patienter oplever i dag. 

Indlysende partnere

Vi kommer formentlig aldrig til at uddanne hverken læger eller sygeplejersker på DTU, men vi håber at komme til at arbejde tæt sammen med dem. Når det gælder den medicinske frontforskning, vil vi selvfølgelig samarbejde med lægerne, men vi ser også sygeplejerskerne som indlysende samarbejdspartnere.

For det er dem, der kommer til at bruge meget af den nye teknologi i patientbehandlingen. De skal håndtere de små apparater, der kan undersøge en enkelt dråbe blod med ”lab on a chip”-teknologi, tage blodprøver med en robot, der aldrig stikker forkert, og bruge de nye skannere, som kan stille diagnoser, der i dag tager flere dage, lynhurtigt.

Den nye teknologi vil gøre både lægers og sygeplejerskers arbejde meget mere effektivt. Og det vil være til gavn for både patienterne og samfundet,