Fra livsnødvendige teknikker til sport

Det hedder sig, at man ikke skal gå ned på udstyr. Og det gør man næppe heller i fremtiden. Her vil mange sportsteknologier som pulsure, GPS-positionering og ilt-monitorering være inspireret af teknologier fra mediko-verdenen.

Mange af de teknologier, der udvikles på DTU, kan også bruges i sportens verden og hjælpe atleter med at yde deres bedste under træningen. Det gælder bl.a. teknologier som monitorering af korttids- og langtidspræstationer eller den computerbaserede metode topologioptimering, som man kan bruge til at udforme en ketcher eller cykel, så den bruger mindst muligt  materiale. Endelig bruger man teknologier til at forbedre mekaniske egenskaber og materialesammensætninger.

”Trenden inden for medikoteknik går mod at udvikle medicinske apparater og screeningsmetoder, der forebygger sygdom. I dag handler det ikke kun om at undgå at blive syg, men også om at få det bedre. Her kommer sporten ind i billedet. De samme teknologier, som er livsnødvendige, kan vi bruge til at hjælpe folk under deres træning,” siger Torben Lenau, der er lektor på DTU.

Små, lette og fleksible
En af teknologierne fra den medicinske verden, der kan overføres til sportens verden er det såkaldte puls-oximeter. På grund af teknologiske landvindinger inden for diodeteknologi og små computere er puls-oximetre blevet små, lette, fleksible og billige. Derfor har puls-oximetret vundet stor udbredelse ikke kun i den medicinske verden, men også inden for sport og motionstræning. Under træning, hvor puls-oximetret kan holdes nogenlunde i ro, kan man følge udsving i både puls, og hvor godt kroppen fører ilt frem i blodet i real time.

”Morgendagens teknologier giver mere præcise informationer end de tidligere. Ved at måle direkte på huden eller tæt på blodårerne kan man få oplysninger om, hvordan man performer lige nu og her, antallet af pulsslag, og om man skal løbe langsommere eller i intervaller. Teknologierne kan være udformet enten som ure eller små høreapparater, der sidder i øregangen med sensorer koblet sammen med en smartphone,” siger Torben Lenau.

Inspireret af dyr og planter
Han er selv inspireret af dyr og planter, der hele tiden tilpasser sig naturen. Et af hans mål er at overføre mekanismer fra løbende og hoppende dyr til sportsteknologier. Det kan munde ud i sko, der opsamler sportsudøverens energi til at løbe længere og hurtigere. Tilsvarende forestiller han sig, at man kan opbygge en sko med en masse små skel på indersiden, som kan bevæge sig på samme måde som en kødædende plante. Det kunne være i form af to forskellige materialer, der udvider sig forskelligt. Hermed sikres, at skoen hele tiden passer perfekt på foden. De teknologiske muligheder er mange. Men for Torben Lenau stopper udviklingen ved den fysiske grænse:

”Rent sportsmæssigt kan man blive ved med at forbedre sine præstationer, men det er vel ikke i sportens ånd at gøre os bedre, end vi er? Ved de Paralympiske Lege udformede man benproteser, der var inspireret af geparden. Det ejendommelige ved dem var, at man kunne løbe hurtigere end folk uden benprotese. Proteserne gjorde simpelthen kroppen stærkere. Skal man så også give en vægtløfter et exoskelet, så han er i stand til at løfte adskillige hundrede kilo? Det synes jeg ikke er sportsligt. Her går min grænse. Det skal være fair.”