Fermentor

Novozymes og DTU øger satsningen på fermenteringsteknologi

Bioteknologi og biokemi Kemi Fermentering

Novozymes og DTU har lang tradition for samarbejde og nu udvides samarbejdet omkring industriel fermenteringsteknologi frem til 2020. Denne satsning skal sikre flere talentfulde kandidater, forskning på højere niveau og dermed styrke Danmarks stærke position inden for området.

Perspektiverne for fermenteringsteknologi er interessante for Danmark. I en lang række af de største danske virksomheder inden for både bioteknologi, fødevarer og landbrug er fermenteringsteknologi (gæring) den helt basale disciplin i fremstillingsprocessen til eksempelvis enzymer, øl, mejeriprodukter og medicin. Teknologien er på den måde også en hjørnesten til at fastholde Danmarks interna-
tionalt anerkendte stærke position på området.

”I Novozymes vil vi gøre meget for, at vi Danmark fortsætter med at være blandt verdens bedste inden for fermenteringsteknologi. Hvis vi ikke fortsat sikrer uddannelse på højeste niveau på dette felt, kan vi på sigt tabe den ledende position, vi har i dag”, fortæller Mikael Bundgaard-Nielsen, Vice President Novozymes.

"Hvis vi ikke fortsat sikrer uddannelse på højeste niveau på dette felt, kan vi på sigt tabe den ledende position, vi har i dag”"
Mikael Bundgaard-Nielsen, Vice President Novozymes

Professor Krist V. Gernaey fra DTU Kemiteknik udtaler: ”Jeg glæder mig naturligvis til at fortsætte samarbejdet med Novozymes. Samarbejdet giver os nogle unikke muligheder, f.eks. ved at vi får adgang til deres data og til at afprøve vores forskningsresultater i pilot- og fuldskala. Vi har blandt andet været helt inde i de store tanke og lavet målinger – det er der så vidt jeg ved, ingen andre forskningsgrupper der har gjort før. I den forbindelse har én af vores p.hd.er udviklet en sensorprototype der følger flowet og indsamler data i de store tanke. En opfindelse der har ledt til opstartsvirksomheden Freesense, og som forhåbentligt betyder at vi nu kan få nogle helt andre data at arbejde med i fremtiden. På den måde gør samarbejdet med Novozymes os i stand til at lave forskning på højt niveau”.

Institutdirektør, professor på DT Kemiteknik Kim Dam-Johansen fortæller at industriel fermenteringsteknologi er et nøgleområde for DTU Kemiteknik. Instituttet arbejder med produktdesign, procesdesign og produktion på tværs af områderne kemi, bioteknologi, medicin, fødevarer og energi i nært samspil med erhvervslivet.

”Samarbejdet med Novozymes omkring bioteknologiske produktionsprocesser har på alle måder været gensidigt berigende. Vore studerende er meget glade for de mange spændende og virkelighedsnære problemstillinger på området – og interaktionen mellem vore og Novozymes forskere og ingeniører er meget nært. Det er efter min mening virkelig innovation i højeste potens” tilføjer Kim Dam-Johansen.

En langsigtet og udbytterig satsning

Samarbejdet mellem Novozymes og DTU Kemiteknik går helt tilbage til kort efter virksomhedens oprettelse som selvstændigt aktieselskab i 2001. På det tidspunkt blev et samarbejde formaliseret i form af Novozymes Bioprocess Academy og en professor blev ansat i forbindelse med en donation fra Novo Nordisk Fonden. Samarbejdet har resulteret i uddannelse af et stort antal kandidater og forskere og i en betydelig videnskabelig produktion. Samarbejdet blev konsolideret i 2012 omkring oprettelse af en professorstilling inden for industriel fermenteringsteknologi. Stillingen blev besat af professor Krist V. Gernaey og området har udviklet sig hurtigt siden. På denne baggrund udvides samarbejdet frem til 2020.

Novozymes og DTU Kemiteknik underskriver 2016”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med DTU der har leveret forskning på højt internationalt niveau og ikke mindst uddannet mange talentfulde kandidater. Fermenteringsteknologi er et område, hvor vi i Danmark er rigtigt gode og har en styrkeposition. Men vi kan blive endnu bedre, og her er samarbejdet med DTU Kemiteknik vigtigt, fordi det hjælper os med at tiltrække dygtige medarbejdere og forskere inden for fermenteringsteknologi”, siger Mikael Bundgaard-Nielsen, Vice President Novozymes.