Foto: Colourbox

Snart kan alle handle energi med blockchain

onsdag 13 jun 18

Kontakt

Pierre Pinson
Professor
DTU Elektro
45 25 35 41

Energi og blockchain

Blockchain, som er teknologien bag bitcoin, er en sikker måde at handle med data – f.eks. kWh fra solceller. Data, som udveksles, registreres til evig tid i en offentlig datakæde – en såkaldt ’ledger’.
Alle servere, som er en del af blockchain-netværket, beskytter data-kæden mod at blive manipuleret. Man vil altid kunne gå tilbage i kæden og se tidligere energitransaktioner.
Prisen for at sælge og købe energi på netværket afhænger alene af udbud og efterspørgsel.
Mærsk har eksempelvis lagt hele deres produktionsvej på en blockchain – det samme kan gøres med et energinetværk.

Initial Coin Offerings (ICO)

Ny måde, tech-firmaer kan rejse kapital på fra offentligheden. Minder meget om aktiehandel, det foregår bare på en blockchain.
Når man støtter et projekt, køber man digitale coins i form af kryptovaluta. Når en ICO er slut, frigiver selskabet flere coins på en online- kryptovalutabørs, hvor prisen typisk stiger hurtigt, hvis selskabet er succesfuldt.
DTU-forsker: Vi er på vej mod et decentralt energisystem, hvor den enkelte husstand både producerer og sælger energi på et blockchain-netværk.

Salg af energi går traditionelt én vej: Energiselskaberne producerer, og forbrugerne betaler.

Men systemet er ved at ændre sig, for den stadigt stigende udbredelse af private solceller og varmepumper åbner muligheden for et nyt energisystem. Et decentralt energisystem, hvor alle producerer og sælger energi til hinanden på et blockchain-netværk.

"Vi skal skabe mere incitament til at investere i eksempelvis solceller. Det gør vi, hvis vi lader folk sælge den energi, som de selv producerer."
Pierre Pinson, professor, DTU Elektro

Faktisk er en verden, hvor alle boliger med solceller og varmepumper forvandles til deres egne små kraftvarmeværker, ikke så langt ude i fremtiden. Fem procent af verdens energitransaktioner foregår allerede på et decentralt netværk, hvor private boliger med solceller sælger strøm til andre husholdninger. Det tal forventes ifølge World Energy Council at stige til 25 procent inden 2025.

Pierre Pinson fra DTU Elektro forsker i fremtidens energisystemer, ifølge ham er der to årsager til, at vi ser denne udvikling netop nu:
”Vi får hele tiden flere ’prosumers’, som er husholdninger, der både forbruger og producerer energi. Samtidig gør udbredelsen af blockchain-teknologien, at vi nu kan fordele energi på en smart måde imellem dem.”

Danske udfordringer
Hvis vi ser på Danmark, så steg antallet af aktive solcelleanlæg fra omkring 5.000 i slutningen af 2011 til cirka 80.000 i begyndelsen af 2013. Siden da er udviklingen gået meget langsomt fremad til ca. 96.000 aktive anlæg i 2017 ifølge tal fra Energistyrelsen. Den træge udvikling herhjemme de seneste år kan ifølge Pierre Pinson have noget at gøre med, at det ikke er fordelagtigt nok at være solcelleejer. Det er nemlig ulovligt for private at sælge energi i Danmark.

”Vi skal skabe mere incitament til at investere i eksempelvis solceller. Det gør vi, hvis vi lader folk sælge den energi, som de selv producerer,” siger han og understreger, at en økonomisk gevinst til solcelleejere også vil gavne den grønne omstilling.

Mens der således stadig findes politiske barrierer i Danmark for at skabe et fælles energinetværk, så går udviklingen hurtigt i udlandet. I andre lande udnytter man nemlig blockchain-teknologi til at skabe en ny måde at holde styr på eksempelvis energitransaktioner på et elmarked, hvor alle er i fri konkurrence med alle. Så i stedet for at forære sine solcellers overskudsstrøm til staten kan ’prosumeren’ sælge energien på el-nettet til højeste udbudspris.

Drevet af nye tech-virksomheder
Der findes mange nye blockchain-selskaber, som kæmper for at udvikle fælles energinetværk flere steder i verden. Den australske virksomhed Power Ledger er det kendteste eksempel, efter de har etableret demonstrationsprojekter i Thailand, Indien og Australien.

Det fik de råd til med støtte fra offentligheden. De rejste nemlig 26 mio. dollar ved en global fundraiser – en såkaldt ’Initial Coin Offering’, populært forkortet ICO. Ifølge beregninger fra Reuters, vil startup-virksomheder, der beskæftiger sig med energi og blockchain, rejse omkring 200 millioner dollar i år alene fra ICO’er.

Og noget tyder på, at det kan være en god forretning at investere i fremtidens energinetværk, fastslår en ny rapport om digitaliseringen af energimarkedet fra International Energy Agency:

”Digitalisering kan gøre det nemmere at distribuere og opbevare energiressourcer fra eksempelvis solceller og sælge overskydende energi til elnettet. Nye værktøjer som blockchain kan bidrage med at gøre elhandelen lettere inden for lokale energisamfund.”

Også industrien tror på, at vi kommer til at se forandringer. Ifølge en analyse foretaget af World Energy Council tror 14 ud af 15 førende energivirksomheder som eksempelvis Statoil, at blockchain-teknologi kommer til at disrupte måden, vi sælger energi på. 13 af de virksomheder tror, det kommer til at ske inden for fem år.

”Udviklingen får en selvforstærkende effekt, fordi flere forbrugere i dag går op i bæredygtighed. Vi har mulighed for at være med i denne udvikling i Danmark, hvis vi gør markedet demokratisk og lader folk sælge den strøm, de selv skaber,” siger Pierre Pinson.

I dag er syv millioner solpaneler koblet til et blockchain-netværk, som man kan følge på nettet på electricchain.org.


Relaterede Videoer  

Vis flere