Illustration: Datagraf/All Over Press

Hvad sker der når køleskabet går online?

tirsdag 04 apr 17
|
af Bertel Henning Jensen

Kontakt

Alfred Heller
Lektor
DTU Byg
45 25 18 61

Kontakt

Henrik Lehrmann Christiansen
Lektor
DTU Fotonik
45 25 63 80

Fakta om tingenes internet

Internet of Things blev første gang omtalt i 1999. Siden da har udviklingen været rolig, men i de seneste par år er det begyndt at gå rigtig stærkt.

Der er opstillet antenner til IoT i 45 meters højde på toppen af Lyngby Storcenter samt en tilsvarende på DTU i Lyngby som en del af Vidensby-projektet om Internet of Things.

Antennerne i Lyngby kører på Sigfox-nettet, der adskiller sig fra det almindelige internet på den måde, at det kører på ‘smal-bånd’ med meget lille datamængde, men til gengæld ikke er afhængigt af at være koblet op på hverken internet, GSM eller andet net, og som kræver meget lidt strøm.

Internet of Things står på nippet til at revolutionere vores dagligdag, men rummer også store udfordringer. DTU kan anbringe sig helt forrest i forskerfeltet

Forestil dig, at din ovn derhjemme registrerer, at du er kørt fra arbejde ti minutter senere end planlagt, og derfor venter ti minutter med at sætte din aftensmad over. Forestil dig så, at du på halvvejen rammer en kø og bliver yderligere et kvarter forsinket - og at din ovn derfor skruer ned, så du stadig kommer hjem til perfekt tilberedt og serveringsklar aftensmad.

I dag det rene science fiction, men alligevel slet ikke så utænkeligt i en ikke alt for fjern fremtid. Internet of Things (IoT), altså opkobling af fysiske genstande på internet, bliver af mange spået til at være den næste store online-revolution, og Lyngby er et af de steder, hvor mange øjne allerede hviler tungt på denne teknologi.

“Det rører rigtig meget på sig lige nu. Vi ser en stor efterspørgsel på IoT-løsninger internationalt, og derfor er det jo enormt vigtigt at få uddannelses- og videninstitutionerne med. IoT forventes at vækste helt vildt, så mange sidder lige nu og ser på, hvordan man kan få del i den kage. Hvis vi kan tage en bid først, så er vi i en førerposition internationalt,” siger Daniel Bachmann, CEO og grundlægger af IoT Denmark, der for nylig har skabt IoT-dækning i hele Danmark gennem det såkaldte Sigfox-netværk.

Eksemplet med ovnen, der taler sammen med både adgangskortet til din arbejdsplads og trafikinformationer på ruten hjem, kommer fra Alfred Heller, lektor ved DTU Byg og vicecenterleder for CITIES (Center for IT-Intelligent Energy System).

Han spår - ligesom mange andre - Internet of Things til at blive et af fremtidens væsentligste infrastrukturelle forsknings- og udviklingsområder.

“Det er jo hele den digitale fremtid, vi taler om her; at vi kan lave en effektiv og bæredygtig fremtid med forudsigelser af katastrofer og så videre. Men vi er stadig i en meget tidlig fase, så for mig er det stadig en legeplads. Vi skal først og fremmest vænne os til at bruge teknologien,” siger han.

Computeren holder øje

Det rummer uanede muligheder for sikkerhed, effektivitet og besparelser, når man kan overvåge alt fra biltransport over elforbrug til affaldscontainere i et netværk, der selv kan kommunikere, beregne og planlægge.

Lige nu er Lyngby-Taarbæk Vidensby, DTU og Lyngby-Taarbæk Kommune sammen i gang med et forsøg med overvågning af brugen af kommunens biler via IoT. Det sker ikke for at snage i medarbejdernes færden, men for at se, om der er penge at spare på bedre planlægning eller ved at overvåge, hvornår bilerne eksempelvis skal til service.

Henrik Lehrmann Christiansen er studieleder for kandidatuddannelsen på DTU Fotonik og lektor i mobilkommunikation. Han siger:

“IoT er jo ikke som sådan et nyt begreb, men det bliver mere og mere anvendt. En af udfordringerne er, at der er tale om et enormt antal apparater, der skal udstyres med sendere og modtagere. Så vi er meget interesserede i hele kommunikations-infrastrukturen og ser navnlig på kapacitet, sikkerhed, pålidelighed og energieffektivitet,” forklarer han.

Mand angrebet af barbermaskine

Men udviklingen er ikke ufarlig. Navnlig på to felter er der bekymrede miner og grundige overvejelser på spil, når vores isenkram går online. Disse felter er henholdsvis hacking og datasikkerhed. 

Førstnævnte er det mest oplagte; for hvis en hel flåde af biler er på nettet, så åbner det vel også for nogle ret uhyggelige perspektiver, hvis de forkerte mennesker kan hacke sig vej til kontrollen. 

Skrækscenariet fra Stephen Kings kultklassiker ‘Maximum Overdrive’, hvor en ukendt kraft fra rummet giver alle maskiner liv og ikke mindst et dødeligt had til mennesker, virker pludselig ikke helt så utænkeligt, som da filmen udkom i 1986.

Og mere virkelighedsnært har det seneste præsidentvalg i USA vist, at ikke kun terrorister, men også fremmede statsmagter ikke tøver med at bruge hacking som våben over for andre lande. Så er det virkelig en verden, hvor man har lyst til at lade en barbermaskine, der er online, nærme sig sin hals?

“Der er jo en potentiel fare ved, at man i princippet kan hacke sig ind i hvad som helst og for eksempel få en automatisk bil til at køre op på fortovet. Den anden udfordring er privacy – altså at man kan se, hvornår du er hjemme, og hvem, der er sammen med dig,” siger Alfred Heller.

Hos DTU Fotonik er Henrik Lehrmann Christiansen enig:

“Det er jo i princippet en grov overvågning af medarbejderne, når vi ser på, hvordan kommunens biler bevæger sig. Og når vi en dag sætter vores atomkraftværk på nettet, så er der jo også potentielle problemer dér,” siger han.

Stort potentiale for DTU

Hos IoT Denmark maner Daniel Bachmann dog til besindighed, i hvert fald hvad angår hans Sigfox-netværk. Med henvisning til, at der kun sendes ganske små datamængder på 12 bytes i et lukket netværk og i øvrigt sendes signaler, som er umulige at afkode for andre end modtageren, mener han ikke, at der ikke er nogen risiko ved systemet - til gengæld er der et enormt potentiale, også for forskere og studerende på DTU:

“Det er os enormt magtpåliggende, at vi erkender, at vi i Danmark er rigtig dygtige til at finde gode kvalitative løsninger på udfordringer, som andre måske er knap så gode til. Vi ser et kæmpe behov for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og de kommercielle aktører, og vi arbejder meget målrettet på at give folk, der gerne vil teste ting, gode og billige vilkår. Vi vil gøre næsten hvad som helst for at hjælpe nye virksomheder på vej til at bruge vores teknologi, det er også i vores egen interesse. Og det gælder i særdeleshed også studerende,” siger han.

Helt konkret er Internet of Things allerede i brug en række steder, men potentialet er så stort, at der er behov for en form for forsøgsplatform i virkeligheden - og det er her, DTU, Lyngby Storcenter - og Lyngby i det hele taget - kommer ind i billedet.

“Vi har lidt bedre muligheder end virksomhederne, fordi vi er forskere, så en del af vores opgave er simpelthen at vise, hvad man faktisk kan, uden at spekulere for meget over for eksempel det juridiske. Så det er en relativt ny rolle for os som forskere, at vi kun skal ud og demonstrere, hvad man kan, men det er en vigtig rolle, vi spiller der,” siger Alfred Heller fra DTU Byg, og spår forsigtigt:

“Det vil nok ikke være noget, vi som forbrugere tænker så meget over i fremtiden, men IoT er en af byggestenene til en verden af digitale services, og det vil komme til at være overalt, tror jeg.”

Relaterede Videoer  

Vis flere