Iltrobot på Herlev Hospital.

Robot skal sikre ilt til KOL-patienter

Robotteknik og automation Medicinske apparater og systemer Sundhed og sygdomme
Innovationsfonden har netop bevilget 7 mio. kr. til videreudvikling af en ny robot, der sikrer KOL-patienter den rette mængde ilt. DTU ser stort potentiale i at automatisere andre arbejdsgange til glæde for patienternes sikkerhed og hospitalernes økonomi. 

DTU Elektro, virksomheden PACTOR og ledende overlæge Ejvind Frausing, Hvidovre Hospital har i fællesskab udviklet en robot, der kan overvåge indholdet af ilt i blodet hos KOL-patienter. KOL-patienter kan i modsætning til raske personer ikke tåle et for højt indhold af ilt i blodet, da det kan hæmme deres vejrtrækning. For lidt ilt er også farligt, da det skader kroppens organer, og svær iltmangel kan i værste fald medføre døden. Det er derfor vigtigt, at de behandles med den rette mængde ilt, da både for meget og for lidt ilt er skadeligt. 

”I dag er det sygeplejersker, der løbende tilser patienterne og overvåger, at de får den rette mængde ilt. Men det giver en stor usikkerhed, da der mellem sygeplejerskernes check kan ske ændringer, som ikke bliver opdaget. Derfor vil robotten medføre en større sikkerhed for patienten”, forklarer Ejvind Frausing, ledende overlæge på Medicinsk Enhed, Hvidovre Hospital, der fik ideen til robotten.

”Samtidig vil sygeplejerskerne kunne bruge deres tid på andre sundhedsfaglige opgaver, og patientens indlæggelsestid vil kunne forkortes. Så iltrobotten medfører både kvalitetsmæssige og økonomiske forbedringer”.

Robotten O2Matic består af en lille boks, der hvert sekund modtager data fra målinger af iltindholdet i blodet via en klemme på patientens finger og et armbånd om håndleddet. Herefter kan robotten justere mængden af ilt. Hvis der sker voldsomme ændringer i patientens tilstand, udsender den en alarm til personalet. 

Iltrobotten til højre - den lille kasse, der viser et iltindhold på 94 % - afprøves her på Herlev Hospital på en patientsimulator med KOL.

Billedet: Iltrobotten til højre - den lille kasse, der viser et iltindhold på 94 % - afprøves her på Herlev Hospital på en patientsimulator med KOL.

Lægens viden er kodet i robotten 
DTU har bidraget med udvikling af robotten, både konceptet og softwareudviklingen. Sidstnævnte har omfattet kodning af robotten med lægernes viden om, hvad den fx skal gøre, når patientens puls falder. Derudover har DTU bidraget til at bygge robotten, så den består af de mest optimale komponenter.

”Vi kan se, at en større automation andre steder i sundhedsvæsenet også vil kunne øge patientsikkerheden og frigøre personalet til andre opgaver. Udviklingen går stærkt, og i vores nuværende forskning arbejder vi med robotter, der ikke blot er i stand til at gennemføre meget veldefinerede opgaver i faste rammer - som fx at slå græs i et område, afgrænset med hegn. Vores nye robotter er også i stand til at aflæse omgivelserne og reagere på forandringer i disse, så de i langt større udstrækning bliver anvendelige til mere ”intelligente” opgaver, både i industrien og på hospitaler, forklarer lektor Ole Ravn, leder af Automation and Control på DTU Elektro.

Han ser et stort potentiale i automatisering i sundhedsvæsenet og forventer, at der inden længe vil blive udviklet andre robotter til særligt overvågningsopgaver. 

Næste skridt bliver verdens største iltbehandlingsforsøg
Iltrobotten skal i løbet af 2017 dels gennemgå en række test for at blive endeligt godkendt til brug på patienter. Derefter skal den indgå i verdens største iltbehandlingsforsøg på mennesker, som gennemføres blandt KOL-patienter på en række sygehuse i Danmark. 

”Herefter er vi klar til at producere og sælge iltrobotten, både i Danmark og i udlandet. Der findes i dag ikke et tilsvarende automatisk ilt-apparat, så vi forventer en stor interesse,” siger direktør Farzad Saber fra virksomheden PACTOR, der har været med til at udvikle robotten. 

På sigt er det også tanken, at der skal udvikles en udgave af robotten, som kan anvendes af patienterne hjemme og dermed nedbringe antallet af indlæggelser. 

Fakta

  • 400.000 danskere har KOL, Kronisk Obstruktiv Lidelse.
  • 20.000 patienter indlægges årligt med en forværring af sygdommen, der kan medføre hjerneskade eller dødsfald.