I dag har DTU Biosustain små bioreaktorer til rådighed, hvor bl.a. temperatur og iltning samt cellernes stofstifte og performance måles nøje. I fremtiden vil større bioreaktorer på 30 liter hjælpe med at modne cellefabrikkerne til industriel produktion. Samtidig skal oprensningen af produktet optimeres. Foto: Anne Lykke / DTU Biosustain

Nyt anlæg skal udvikle cellefabrikker til industrien

Bioteknologi og biokemi Celler Bakterier og mikroorganismer Fermentering
Novo Nordisk Fonden har bevilget knap 118 mio. kr. til etablering af et anlæg til gærings- og produktoprensning på DTU Biosustain. Med anlægget bliver det muligt at teste såkaldte cellefabrikker i langt større skala end før, samt at optimere oprensningen og dermed accelerere produktionen af lægemidler og bæredygtige kemikalier.

Gennem de sidste ca. fem år har The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability – DTU Biosustain – skabt en lang række værktøjer, som hjælper forskere og industrien med at effektivisere såkaldte cellefabrikker. En cellefabrik er en dyrecelle, gærcelle eller bakterie, som kodes genetisk til at producere lægemidler eller kemikalier, som i dag fortrinsvist fremstilles på baggrund af olie. En ny bevilling fra Novo Nordisk Fonden skal bringe denne forskning endnu tættere på industriel anvendelse.

DTU Biosustain har fået en bevilling på knap 118 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at opføre og drive et stort fermenterings-præpilot-anlæg. Med anlægget vil forskerne kunne opskalere små forsøg til 30 liters tanke for at forudsige, hvordan de biologiske arbejdsheste – cellefabrikkerne – præsterer i storskala. Desuden er målet at optimere oprensningen, så det rene produkt mere effektivt kan isoleres fra cellemassen.

Danmark lever af cellefabrikker

I dag produceres op mod 40 procent af Danmarks såkaldte bruttoværditilvækst i fermenteringsprocesser, det vil sige biokemiske processer, der sættes i gang af mikroorganismer. Omkring 38.000 mennesker arbejder desuden i fermenteringsbranchen i Danmark. Derfor kan det godt betale sig at forske i bedre forgæringsprocesser, da det vil gavne dansk erhvervsliv, forklarer direktør for DTU Biosustain Bernhard Palsson:

”Hvis Danmark skal blive ved med at leve af at producere bæredygtige kemikalier, fødevarer og lægemidler, skal vi løse udfordringerne, så produktionen bliver mere effektiv. I dag bliver mange cellefabrikker aldrig brugt i industrien, fordi opskalering er for svær og omkostningstung. Derfor skal det være lettere at forberede celler til storproduktion. Gevinsten kan potentielt være milliarder af kroner.”

Skal imitere ægte produktionsforhold

"I dag bliver mange cellefabrikker aldrig brugt i industrien, fordi opskalering er for svær og omkostningstung. Derfor skal det være lettere at forberede celler til storproduktion. Gevinsten kan potentielt være milliarder af kroner."
Direktør Bernhard Palsson, DTU Biosustain

Cellefabrikker kan producere et bredt spektrum af stoffer, bl.a. kemikalier til LED-skærme, vigtige næringsstoffer til fødevarer, vitaminer til vitaminpiller og kræftmedicin. Indtil videre har forskerne på DTU Biosustain kun kunnet teste cellefabrikkernes ydeevne i små kolber og reagensglas.

”Selv om du har udviklet en cellelinje, som er rigtig produktiv i mindre forsøg, er det ikke en garanti for, at cellerne yder godt i store bioreaktorer, som man ville bruge ude i industrien. Det skyldes, at man ofte giver cellerne et billigere og mindre veldefineret næringsmedie i store forsøg. Desuden skal cellemassen luftes og iltes på en helt anden måde end i en kolbe,” siger Bernhard Palsson og fortsætter:

”Derfor vil vi gerne have mulighed for at teste cellernes ydeevne i et industrielt miljø, så vi kan optimere på vækstbetingelserne og sikre, at cellerne producerer lige så meget biokemikalie som i små forsøg.”

Anlægget vil kunne teste alle de parametre, som er vigtige ude i industrien. Forskerne skal undersøge, hvilke nøgleparametre de kan dreje på for at optimere produktionen. Det kan være temperatur, vækstforhold, tryk, iltning og timing af føden – alt sammen noget, som skal testes under meget kontrollerede forhold, for at forskerne kan finde de bedste produktionsbetingelser.

“For os er det ikke et spørgsmål om at kunne producere i 100 eller 200 liters tanke som industrien, men om, at vi skal modne teknologien og gøre den parat til industrien,” siger Bernhard Palsson.

Bevillingen vil dels gå til at indkøbe bioreaktorer, oprensningsudstyr og til at opføre selve fermenteringsanlægget på DTU Biosustain, dels til at sikre driften af anlægget. Der skal også ansættes en hel stab til at køre de videnskabelige forsknings- og udviklingsprojekter. Centeret er ved at ansætte en direktør, der skal lede præpilot-anlægget.