Foto: Kristian Ridder-Nielsen

Indgreb mod internationale studerende kan få alvorlige følger

Regeringens udspil om en reduktion i tilgangen af internationale studerende til universiteterne kan blive en trussel mod virksomhedernes konkurrencekraft og den danske velfærd, mener DTU.

Allerede i dag oplever dansk erhvervsliv en alvorlig mangel på højtuddannet arbejdskraft, og i 2025 vil virksomhederne mangle ikke færre end 6500 civil- og diplomingeniører. Derfor er det indgreb mod universiteternes muligheder for at optage udenlandske studerende, som regeringen præsenterede torsdag, en alvorlig trussel mod danske virksomheders muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence.

Ifølge udspillet skal seks af de otte danske universiteter fra 2019 skære i deres optag af udenlandske studerende. Dette vil ikke gælde for DTU og IT-Universitetet, fordi det er dokumenteret, at internationale studerende fra de to universiteter er en rigtig god forretning for Danmark.

Alligevel kan udspillet komme til at betyde, at DTU's og ITU's fremtidige optag af internationale studerende fastfryses på 2018-niveau. Regeringen ønsker nemlig, at sektorens samlede tilgang af internationale studerende reduceres med 1000-1200 personer. Dermed vil en fortsat vækst i DTU’s og ITU’s internationale optag skulle modsvares af en tilsvarende nedgang hos de øvrige universiteter.

Mange af DTU’s internationale dimittender bliver i Danmark, får arbejde, betaler skat og er yderst værdifulde medarbejdere for virksomhederne. I løbet af studietiden og i otte år efter dimissionen bidrager den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU med 1,2 mio. kr. til den danske samfundsøkonomi. Alene i form af skatter og afgifter bidrager de i perioden til statskassen med over 500.000 kr.

"I stedet for at begrænse universiteternes muligheder for at optage internationale studerende burde man gøre en større indsats for at fastholde de internationale dimittender i Danmark."
Philip Binning, dekan

DTU optager i dag alle de danske ansøgere til kandidatuddannelserne, der kan og vil læse til ingeniør, og over de seneste ti år har vi fordoblet det samlede optag. I samme periode er vores optag af udenlandske studerende mere end tredoblet, så vi i 2017 optog 812 studerende med udenlandsk baggrund.

Hvis DTU i de kommende ti år kunne fordoble optaget af internationale studerende, ville vi i 2028 nå et optag på 1600 studerende. De ville efter endt uddannelse for de flestes vedkommende være blevet i Danmark og have udfyldt en del af virksomhedernes enorme behov for højt kvalificeret arbejdskraft. Men halvdelen af dem risikerer vi at måtte undvære på grund af indgrebet.

I dag er 76.000 unge danskere hvert år klar til at gå i gang med en uddannelse. I 2035 vil dette tal være faldet til 64.000. Når virksomhederne allerede i dag skriger på højtuddannet arbejdskraft – og især på ingeniører – hvordan vil det så ikke se ud om et par årtier?

I stedet for at begrænse universiteternes muligheder for at optage internationale studerende burde man gøre en større indsats for at fastholde de internationale dimittender i Danmark. For DTU’s vedkommende er 60 procent af dem stadig i Danmark et år dimissionen, og 74 procent af dem er i arbejde. Efter otte år er 40 procent stadig i Danmark, og af dem er 85 procent i arbejde. Så det kan godt lade sig gøre, når dimittendernes kompetencer er efterspurgt af erhvervslivet.

Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er indgrebet en trussel mod virksomhedernes konkurrencekraft og mod den danske velfærd. Vi håber, man vil tænke sig om en ekstra gang.