Det danske samfund tjener stort ved, at DTU modtager studerende fra andre lande og uddanner dem til ingeniører. Dette er ikke en banebrydende nyhed, men snarere en bekræftelse af, at det er en god ide for Forretningen Danmark at modtage udenlandske studerende til DTU's ingeniøruddannelser.
En analyse gennemført af Damvad Analytics viser, at de udenlandske studerende, som har gennemført en ingeniøruddannelse på DTU, i gennemsnit har bidraget med 1,2 mio.kr. til den danske offentlige økonomi, set over en 8-årig periode.
Hertil kommer afledte positive afledte effekter i form at øget omsætning og beskæftigelse i danske virksomheder, estimeret til 0,9 mio.kr og et halvt fuldtidsjob. Endelig er der en ikke estimeret værdi i det forhold, at virksomhederne i det hele taget kan ansætte disse ingeniører, i brancher hvor efterspørgslen langt overtiger udbuddet. Heri ligger måske i virkeligheden den allerstørste værdiskabelse, og som jo i alle tilfælde er større end den løn, virksomhederne betaler de pågældende.
"Flertallet af de nyuddannede kandidater bliver i Danmark efter afsluttet uddannelse og finder beskæftigelse"
Claus Nielsen
De positive økonomiske effekter skyldes, at flertallet af de nyuddannede kandidater bliver i Danmark efter afsluttet uddannelse og finder beskæftigelse, og mange forbliver i landet i en lang årrække. Og det opvejer langt det isolerede tab, der kan være, i forhold til de studerende, der umiddelbart forlader landet efter afsluttet uddannelse.
Men det er ikke hele historien. Faktisk er det sådan, at alle ikke EU-studerende fra første færd bidrager med en positiv samfundsøkonomisk effekt, i alt estimeret til 36 tkr. Dette skyldes, at de er selvfinansierende gennem hele uddannelsen, betaler for denne, ligesom de betaler moms, punktafgifter mv.
I forhold til de EU-studerende, som i lighed med de danske studerende ikke betaler for uddannelsen i Danmark, er der en samfundsøkonomisk negativ effekt under selve uddannelsen, estimeret til 169 tkr. Hvis de EU-studerende får beskæftigelse og opnår ret til SU bliver den samfundsøkonomiske negative effekt mindre, estimeret til 109 tkr., på grund af øget skattebetaling, forbrug mv.
Vi skal med andre ord ikke være kede af, at nogle EU-studerende gennem beskæftigelse opnår ret til SU – hvilket ellers er det, som nogle gange har affødt politisk kritik eller forargelse. De ingeniørstuderende (79 %), som får beskæftigelse under studiet, har i øvrigt også en større tilbøjelighed til at blive i Danmark efter endt uddannelse formentlig fordi de gennem beskæftigelsen har forbedret deres chance for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Og i det store regnestykke må vi heller ikke glemme de mange danske studerende, som nyder godt af gratis at kunne tage hele eller dele af deres uddannelser ved andre europæiske universiteter.