Kemikaliekonsulent (Barselsvikariat)

Campus Service
onsdag 04 apr 18

Send ansøgning

Frist 20. april 2018
Du kan søge om jobbet ved Campus Service ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Vi søger en medarbejder, der kan hjælpe med at producere kemikaliebrugsanvisninger. Du skal søge litteratur, skrive brugsanvisninger samt deltage i vedligehold af data i vores IT system til gavn for Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og en række eksterne virksomheder.

Rådgivning om lovgivning og håndtering af kemikalier.
Du ansættes i Kemibrug, der er en del af DTU Campus Service.
De primære ansvarsområder er:

  • Udarbejdelse af kemikaliebrugsanvisninger
  • Litteratursøgning
  • Kontakt til kemikalieleverandører ved spørgsmål til brugsanvisninger
  • Kontakt til Kemibrugs brugere
Erfaring med laboratoriearbejde og et godt øje for detaljer
Vi forestiller os, at du har erfaring med laboratoriearbejde som f.eks. laborant. Det er en styrke, hvis du har arbejdet med farlige stoffer og materialer, så du kan bruge din praktiske viden til at anbefale en sikker måde at arbejde med kemikalierne.
  • Du har erfaring med laboratoriearbejde og er fortrolig med hvordan kemikalier håndteres i praksis. Det er vigtigt, at vores brugsanvisninger er anvendelige for vores brugere.
  • Du har kendskab til mærkning og klassificering af kemikalier.
  • Du er rutineret bruger af PC. Vi bruger Windows Office pakken og et IT system til at udfylde brugsanvisningerne.
  • Du er systematisk og har øje for deltaljerne.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat). Arbejdstiden er fuldtid (37 timer/uge)
Ansættelsen er pr. 1 juni 2018 eller hurtigst mulig.

Stilingen er et barselsvikariat på 6 måneder.

Ansættelsesstedet er CAS-Kemibrug; Campus Service, DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20 april 2018. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Uffe Rahbek, 9351 1573 eller e-mail uffe@dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.000 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.