Administrativt orakel med flair for indkøb

DTU Energi
torsdag 14 mar 19

Send ansøgning

Frist 7. april 2019
Du kan søge om jobbet ved DTU Energi ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

…der planlægger, holder overblik og skaber struktur.

Til Sekretariatet på Institut for Energikonvertering og – lagring (DTU Energi) ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger vi en skarp profil, der får øje på, hvad der er brug for, skaber overblik og er med til at få det til at ske. Sekretariatet består af 6 kompetente medarbejdere, der beskæftiger sig med administrativ support til instituttets øvrige ansatte.

Dit særlige fokus vil være koordinator på vores administrative indkøb, tovholder på diverse IT- og journaliseringsopgaver, samt superbruger på diverse administrative IT-systemer.

Indkøbssuperbruger
Som administration understøtter vi universitetets kerneopgaver inden for forskning og undervisning. Vi køber de rette varer til forskernes forsøg og opstillinger, til den bedste pris og til rette tid. Som indkøbssuperbruger hjælper og understøtter du derfor instituttets behov for indkøb. Du fokuserer særligt på administrativt indkøb, og understøtter indkøbsprocesserne på DTU.

Som indkøbssuperbruger er du en del af DTUs netværksgruppe for Indkøbssuperbrugere.

Oracle support
Vi benytter en portefølje af Oracle produkter i vores daglige arbejde til indkøb, fakturering, rejseafregning og tidsregistrering. Du er derfor også indkøbssuperbruger i de forskellige Oracle moduler, og yder support til instituttets medarbejdere.

IT-vendte opgaver
Du håndterer en række IT-mæssige opgaver, som kræver din strukturerede, administrative hånd. Du er ankerperson på fx administration af vores fællesdrev, anskaffelse af teknisk videnskabeligt software og administration af licenser, i dialog med DTUs IT-afdeling.

Projektsupport
Du journaliserer og følger op på forskningsprojektansøgninger, så vi kan leve op til DTUs krav. Du hjælper med de opgaver, der i øvrigt løftes af Sekretariatet. I 2019 vil det blandt andet sige at sikre at vores daglige drift kan fungere når vi til november samler instituttet på Lyngby Campus i nyindrettede bygninger.

Administrativ uddannelse og erfaring 
Du har sikkert en mellemlang videregående uddannelse med fokus på kommunikation, IT og gerne handel. Du har erfaring med økonomisystemer, meget gerne Oracle, og er flydende på engelsk i skrift og tale. Du har formentlig flere års erfaring fra et lignende job, hvor IT-forståelse og meget gerne indkøb har været en vigtig del.

Personlige egenskaber
Vi leder efter en venlig og imødekommende person, der arbejder struktureret og analytisk. Samtidigt skal du kunne trives i et travlt miljø. Du skaber og vedligeholder relationer internt og eksternt, og kommunikerer på et højt niveau mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Hvad tilbyder vi dig
Vi kan tilbyde et spændende job på en attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og god omgangstone. Instituttets sektioner er sammensat af mere end 30 nationaliteter, og du kommer til at arbejde i et spændende forsknings- og uddannelsesmiljø med god mulighed for både faglig og personlig udvikling.

På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten afhængig af uddannelsesmæssig baggrund.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi har 6 ugers ferie samt betalt frokostpause.

Stillingen refererer til sekretariatschefen. Dagligt arbejdssted vil være på DTU Risø Campus, hvor de fleste af instituttets medarbejdere har arbejdsplads. Vi har også aktiviteter i Lyngby, så der vil være behov for at være på DTU Lyngby Campus jævnligt. Alle instituttets aktiviteter samles på DTU Lyngby Campus ved udgangen af 2019.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. april 2019Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Christina Stenderup Jensen på 4677 5654

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

På DTU Energi er vi ca. 200 medarbejdere der især arbejder med forskning og udvikling af nye energiteknologier og -materialer. Det er vores ambition at levere forskning, undervisning og innovation af høj kvalitet til gavn for det omkringliggende samfund. Du kan læse mere om instituttet på www.energy.dtu.dk. Du kan også se filmene "Har vi energi nok?" om, hvorfor det er vigtigt at forske i nye energiteknologier, og ”Det drejer sig om energi” for at få et generelt indtryk af os som arbejdsplads.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.