Udviklingsingeniør eller Forskningstekniker til Vindlidarsystemer

DTU Vindenergi
søndag 24 jun 18

Send ansøgning

Frist 30. juli 2018
Du kan søge om jobbet ved DTU Vindenergi ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Måling af vind er en vigtig disciplin inden for vindenergi, både for at vide, hvor meget vindenergi, der er til rådighed, og hvor turbulent vinden er et givent sted. I forskningen er der ofte brug for 3D-vindmålinger med høj opløsning omkring vindmøller og i terrænet hvor vindmøller opstilles. For at forstå, hvordan vinden interagerer med vindmøller, er det også nødvendigt at måle bevægelser, belastninger og el produktion fra møllerne.

Institut for Vindenergi på DTU er verdensberømt for vores vindmålinger. Et stort udvalg af sensortyper anvendes, lige fra kopanemometre til vindlidar. Mange af sensorerne, som vores WindScannerer (www.windscanner.dk) er yderst sofistikerede systemer, der indeholder optoelektronik, mekatronik og avanceret signalbehandling. En betydelig del af sensorudvikling, dataindsamling og datahåndteringsprogrammering udføres internt i sektionen Test og Målinger. Vi søger en forskningstekniker eller udviklingsingeniør, der kan bidrage til dette spændende arbejde.

Dine primære arbejdsopgaver
Du vil blive en del af et tværfagligt internationalt team, der arbejder med udvikling og anvendelse af vindmåling og dataindsamlingssystemer. De særlige ansvarsområder omfatter:

  • Design og konstruktion af WindScanner- og dataindsamlingssystemer
  • Bidrage til alle aspekter af hardwareudvikling - mekanisk, elektronisk og optoelektronisk
  • Deltagelse i feltmålinger
Baggrund inden for elektronik og relevant teknisk uddannelse
Du har en relevant teknisk uddannelse (f.eks. diplomingeniør, elektroniktekniker eller bachelor i en anden elektronikrelateret ingeniørdisciplin). Vi søger kandidater med baggrund inden for elektronik og i øvrigt erfaring på mindst et af følgende områder:
  • Konstruktion og fejlfinding af målesystemer
  • Internet- og datakommunikation
  • Mekatronik
  • Optoelektronik
  • Mekanisk design
Andre foretrukne kvalifikationer er:
  • Gode praktiske færdigheder
  • Programmeringsfærdigheder
  • Evne til hurtigt at lære nye opgaver og nye systemer
  • Gode engelskkundskaber, da det daglige arbejdssprog vil være engelsk
  • Evne til at arbejde selvstændigt og improvisere, når det er nødvendigt
Gode kommunikationsevner, tålmodighed og en positiv indstilling til rejseaktivitet er væsentlige krav.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et interessant og udfordrende arbejde i et internationalt miljø med fokus på uddannelse, forskning, offentlig rådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. Vi stræber efter ekspertise, kollegial respekt og frihed under ansvar.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Ingeniørassistenter og forskningsteknikere ved forskningsinstitutioner mv. eller AC-overenskomsten.

Den daglige arbejdsplads er DTU Risø Campus, Roskilde, Danmark.

Noget rejseaktivitet må forventes, nogle gange i længere perioder.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 30. juli 2018.

Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Poul Hummelshøj tlf.: 46 77 50 81 eller poho@dtu.dk.

Du kan læse mere om DTU Vindenergi på www.vindenergi.dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Institut for Vindenergi er et af verdens største videncentre for vindenergiforskning, hvor mere end 240 medarbejdere fra 39 forskellige nationer arbejder med forskning, innovation, forskningsbaseret rådgivning og uddannelse. DTU Vindenergi har omkring 40 ph.d.-studerende. Forskningen går på tværs af fagdiscipliner og er organiseret i strategiske forskningsprogrammer, der samarbejder med danske og internationale universiteter, forskningsinstitutioner og organisationer samt vindindustrien.
 
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.