Studentermedhjælpere til serviceopgaver

DTU Fødevareinstituttet
torsdag 22 mar 18

Send ansøgning

Frist 19. april 2018
Du kan søge om jobbet ved DTU Fødevareinstituttet ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Har du lyst til at hjælpe med forskellige serviceopgaver?

Så kan et job som studentermedhjælper i Serviceenheden på DTU Fødevareinstituttet være et job for dig.

Jobbet
Serviceenheden udfører forskellige serviceopgaver i bygning 201-205B. Blandt andet med at bringe materialer til og fra laboratorier og printerrum, hjælpe med laboratorieopvask, afløse i varemodtagelsen og receptionen, holde orden i tekøkkener og vedligeholde kaffeautomater.

Arbejdstiden vil være op til 15 timer om ugen med jobstart hurtigst muligt.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du: 

  • Er i gang med en bachelor-, diplom- eller kandidatuddannelse.
  • Eventuelt har relevant erfaring – også gerne med laboratoriesikkerhed. Begge dele vil være en fordel for nogle af opgaverne.
  • Er serviceminded og har let til smil.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat) eller overenskomst for Akademikere i staten. Den ugentlige arbejdstid vil være op til 15 timer efter nærmere aftale. Jobstart hurtigst muligt.

Ansættelsesstedet er DTU Lyngby Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest torsdag den 19. april 2018. Åbn linket ”Ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen og vedhæfter en kort ansøgning og eksamensbeviser. Skriv i din ansøgning, hvad du gerne vil bidrage med, og hvad du evt. har af erfaring. Ansøgningerne vil blive vurderet løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariats- og kommunikationschef Heidi Kornholt på 3588 7705.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Serviceenheden løser serviceopgaver for alle institutter i bygning 201-205B. Du vil blive ansat i DTU Fødevareinstituttet, men løfter også opgaver for de dele af DTU Aqua, DTU Bioengineering, DTU Nanotech og DTU Veterinærinstituttet, som bor i bygningskomplekset.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.000 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.