Foto: Joachim Rode

Mentoren stiller 40 års erfaringer til rådighed

mandag 13 feb 17

DTU Mentoring

  • Mentorprogrammet havde i 2016 85 aktive mentorer og 205 mentees.
  • I alt gav mentorerne sidste år 1.524 timers rådgivning og vejledning.
  • I 2017 udvides mentorordningen med et pilotprojekt for ph.d.-studerende.

Fire mentorprogrammer

Career Mentor: Hjælper internationale masterstuderende med at etablere sig på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at give feedback på ansøgninger og dele viden om dansk kultur og erhvervsliv.
Team Mentor: Sparringspartnere i forskellige kurser på DTU - hjælper de studerende med kommercialisering og produktudvikling.
Startup Mentor: Sparringspartner for DTU-iværksættere, der er ved at starte egen virksomhed. Mentorerne matches med startups inden for deres eget kompetenceområde.
Kommercialiserings Mentor: DTU- forskere får sparring fra et mentor-board, der bidrager med kommerciel viden og sparring til startups og opfindelser.

Læs mere hos DTU Alumni.

Som mentor bidrager Ole Niss med 40 års erfaringer fra erhvervslivet til DTU’ere med iværksætterdrømme. Han er netop blevet kåret som æresalumne ved DTU.

Ole Niss har oplevet lidt af hvert i sit arbejdsliv. Den 66-årige ingeniør blev efter studierne ansat som udviklingsingeniør ved General Electric. Her steg han i graderne, han blev udviklingschef og senere headhuntet til Motorola, som gav ham et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Telegiganten bragte fra slutfirserne og 15 år frem Ole Niss rundt i hele verden med udstationeringer i både Hongkong, Singapore og England. Nu er han selvstændig rådgiver, bestyrelsesmedlem og ditto formand.

Og så er han aktiv i DTU Mentoring, hvor han stiller 40 års erfaringer, sin knowhow og sin forretningsforståelse til rådighed for DTU’s studerende.

Siden mentorprogrammet blev oprettet i 2014, har Ole Niss fungeret som mentor i forbindelse med fagkurser om kommercialisering og produktudvikling, men også som personlig mentor og sparringspartner for DTU’s studerende og alumner, som er ved at starte egen virksomhed op.

”Det sjove ved startups er intensiteten. Jeg bliver eksponeret for unge menneskers drive, energi og gode humør,” siger han og forsikrer, at han også får meget ud af samarbejdet med sine mentees:

”Jeg lærer rigtig meget om, hvad der sker i nye teknologiområder, og får indblik i en masse forskning. Men jeg ser også, at nogle ting er uforanderlige. Det er de samme problemer, jeg grundlæggende ser blandt mine mentees, som jeg selv er stødt på gennem mit arbejdsliv – nemlig at forene sit produkt med både virksomhedens interesser og kundernes behov.”

En opgave, der sjældent er let, advarer han.

Mangler øje for kundernes behov

Forretningsverdenens ubønhørlighed kender Ole Niss alt til, og han oplever ofte, at ingeniører bruger al deres energi på at udvikle det bedste produkt, men mangler øje for kunderne og deres behov. Hans kombination af forretnings- og teknologiforståelse er hans force og det, han i høj grad trækker på som mentor.

”Dem, jeg er mentor for, har styr på produktet – og jeg har styr på alt det andet. Marketing, personlig fremtræden, hvordan man tjener penge og fremtiden. Små virksomheder har ikke tid og overskud til at tænke fremtid ind i deres udvikling, men det har de store. De har advanced development-afdelinger, som hele tiden kigger fremad,” fortæller han.

Virkeligheden er dog rykket tættere på de studerende, mener Ole Niss. De er digitalt indfødte, og den tekniske viden kommer naturligt til dem. Det har blandt andet medført, at DTU’s ’lego-klodser’ er blevet mindre, som han formulerer det. Ingeniøruddannelsernes retninger er blevet mange flere og mere specialiserede end nogensinde før, og det mener han både er en fordel og en ulempe:

"Man kan blive så specialiseret, at det er svært at finde job. Til gengæld har man også mulighed for som iværksætter at finde sin niche. Det er danske iværksættere verdensførende i, også i de små firmaer.”

Datanørder først og fremmest

En niche er netop, hvad fire islændinge har satset på. De har alle færdiggjort deres kandidater i Mathematical Modelling and Computation ved DTU inden for de sidste par år, men allerede i starten af sommeren fik deres iværksætterselskab Statson sit eget CVR-nummer.

Gruppen var fra starten bevidste om at få andre øjne på deres projekt. Derfor kontaktede de en tidligere underviser, lektor ved DTU Mekanik Thomas Howard, for at søge råd, og det var ham, som anbefalede DTU’s mentorprogram, og sådan gik det til, at Ole Niss blev mentor for Statson.

”Før vi fik kontakt til Ole, var vi bange for at fortælle andre om vores idé, men det er vi ikke længere. Uden ham havde vi helt sikkert brugt mere tid på uvigtige ting, og han har fået os til at prioritere ting, som vi nok ellers havde undervurderet,” siger Leifur Erlendsson, en af Statsons stiftere, med henvisning til Ole Niss’ formaninger om ikke at undervurdere tidsperspektivet og arbejdsindsatsen, hvis deres projekt skal lykkes.

Uden at afsløre for meget fortæller Leifur Erlendsson, at han og de tre andre er ved at udvikle en prototype på en softwareløsning til advokatbranchen. Softwaren er intelligent, således at algoritmen hele tiden lærer sig selv at blive bedre. Men jura og softwareudvikling er to forskellige sprog, og her har Ole Niss fungeret som translatør, fortæller han:

”Han sagde, at vi skulle mødes med nogen fra branchen i stedet for at sidde derhjemme, så vi kunne få feedback fra det marked, vi vil ind på. Vi er jo nørder, som godt kan lide at kigge på data, og nok ikke så meget de klassiske iværksættere. Vi har nok lidt svært ved at sælge os selv.”

Derfor er dommen også klar – mere end et halvt år, tre møder og et hav af mails med Ole Niss senere: ”Jeg kan klart anbefale iværksættere at få hjælp fra en mentor ,” siger Leifur Erlendsson. 

Æresalumne

Som mentor er Ole Niss’ indsats ikke gået ubemærket hen. Han har været tilknyttet Thomas Howards kursus i Innovation og Produktudvikling, hvor han har været sparringspartner for forskellige teams de seneste tre år.

”Dygtige mentorer kendes ikke nødvendigvis på, at de er en del af de bedste projekter, da de projekter ofte lykkes uanset hvad. De kendes på deres evne til at guide de projekter, som har svært ved at finde deres rette niche. Sidste år guidede Ole sit team igennem flere forløb efter adskillige blindgyder og sikrede samtidig ro og motivation på holdet,” lovpriser Thomas Howard.
Af samme årsag blev Ole Niss indstillet som DTU’s æresalumne og fik prisen overrakt 26. januar 2017 ved et arrangement i DTU Biosustain.

”Det kom bag på mig men jeg er virkelig glad for det og ser det som en flot anerkendelse. Det kommer på min LinkedIn,” siger han med et smil, der går fra øre til øre.

Det utrættelige arbejde med at vejlede unge ingeniører fortsætter han med, så længe det er sjovt – og det vil det nok være et stykke tid endnu, lover han.