Foto Mikal Schlosser

’Jeg tror på at vi gør en forskel’

tirsdag 30 okt 18

Kontakt

Anne Hauch
Lektor, Ph.d.
DTU Energi
46 77 58 50

Blå bog

Anne Hauch er 41 år. Hun bor i Roskilde med sin mand Klaus og deres børn Jacob på 10 år og Caroline på 9 år.

2015-: Foredragsholder på Folkeuniversitetet
2013: Eksternt forskningsophold på AIST i Tsukuba, Japan
2012-: Formand for studienævnet på DTU Energi
2012: Ansættelse som lektor på DTU Energi
2011: Ansættelse som seniorforsker på Risø DTU
2009: Ansættelse som forsker på Risø DTU
2007: Ansættelse som post doc på Risø DTU
2004-2007: PhD-studerende ved Forskningscenter Risø/DTU Kemi
2005: Eksternt forskningsophold på EMPA, Dübendorf, Schweiz
2003-2004: Gymnasielærer; Aalborg Studenterkursus
2001-2003: MSc, Kemisk Institut; Aarhus Universitet


CO2 er ikke nødvendigvis et problem, men en ressource, mener Anne Hauch, der føler sig forpligtiget til at deltage i den offentlige debat.

Da TV 2 ringede til DTU’s pressevagt og spurgte efter en forsker, der kunne sige noget om klimaforandringer i ’Go’ aften Danmark’, foreslog vi, at de ringede til lektor Anne Hauch på DTU Energi. Interviewet blev desværre ikke til noget. Men Anne havde allerede gjort sig en del overvejelser om, hvordan hun ville præsentere sig selv og sit forskningsområde.

”Jeg tænker meget over at formulere mig, så mit budskab har den største ’impact’. Det kan godt være, at jeg sidder og nulrer med små detaljer som at finde urenheder i ppm-koncentrationer og karakterisere mikro- og nanostrukturer. Men hvis jeg skal have folk med på vognen, skal de kunne se, at det ikke bare er noget, som jeg synes er spændende, men at det har en effekt for os som samfund.”

Til daglig arbejder Anne Hauch med at ’fodre’ elektrolyseceller med CO2 og elektrisk energi fra f.eks. vindmøller for bl.a. at producere grøn benzin. Set fra den vinkel er CO2 en værdifuld kulstofkilde, som kan genbruges og sikre, at selv transportsektoren kan hjælpes over til at køre på vedvarende energi.

Det var lidt af et tilfælde, at Anne Hauch blev forsker. Hun gennemførte pædagogikum og blev lærer på Aalborg Studenterkursus, hvor hun indgik et væddemål med en fysiklærer om, hvorvidt der stadig blev forsket i brændselsceller i Danmark.

Anne mente, at det gjorde der. Hun googlede ordet og fandt frem til Forskningscenter Risø, der havde opslået en stilling som ph.d.-studerende. Jobbet gik til Karl, der blev hendes kollega og ’office-mate’, da Anne kort tid efter fik en anden ph.d.-stilling i samme gruppe på Risø.

Tiden som gymnasielærer lærte Anne Hauch at formidle sit budskab til mange mennesker. Den erfaring bruger hun som forsker, hvor hun holder foredrag om brændselsceller og elektrolyseceller på Folkeuniversitetet og Dansk Naturvidenskabsfestival, ligesom hun har været med i Højlunds Helte i Radio24syv.

”Jeg føler en forpligtelse til at deltage i den offentlige debat. Det er vigtigt, at vi som forskere kan forklare hr. og fru Jensen om vores forskningsfelt. De betaler vores løn og skal også være med til at debattere CO2-udledning og tale om, hvordan vi kan genbruge CO2. Det er ikke kun noget, der sker i forskningslaboratoriet. Det er også danskernes hverdag,” siger hun.

Reflekterer over arbejdet
De mere populærvidenskabelige foredrag får Anne til at reflektere over sit arbejde. Ofte kommer der spørgsmål fra publikum, som hun ikke selv har tænkt på. Det kan f.eks. være, hvordan vi kan – og skal – genbruge elektrolyseceller, eller hvad vand- og strømforbruget er, når forskerne producerer elektrolyseceller.

”Når man som forsker fordyber sig i de mindste detaljer, kan man godt spørge sig selv, om vi i det hele taget gør en forskel? Flytter vi os? Bringer vi teknologierne videre? Jeg tror, at det, vi laver, gør en forskel - og at vores arbejde kommer til at gøre en endnu større forskel i fremtiden. Vi kan i dag køre test på elektrolyseceller, der holder 100 gange længere end for ti år siden, og de performer tre gange bedre, så ja, forskningen står langt fra stille.”

Selv er Anne ikke specielt hellig, når det kommer til klimaet. Hun cykler på arbejde, men bruger sin tørretumbler. Hun tager flyveren, hvis hun skal ud at rejse og har ikke solceller på taget, fordi hun synes, at de røde teglsten er så flotte.

Hun tror på, at opfindelser og innovation kan redde verden fra klimakriser og energiudfordringer, men hun kan godt blive bekymret for, om vi prioriterer klimaet og vedvarende energi højt nok. Om folk er villige til at betale ti procent ekstra.

Vedvarende energi til alle
”Hvis vi kan finde de rette teknologiske løsninger, skal vi ikke nødvendigvis lade os stoppe, fordi det koster det dobbelte. I det tyske firma Sunfire genbruger man CO2 i et elektrolysesystem og bruger strøm fra vindmøller til at lave grøn benzin. Med deres teknologi koster den grønne benzin ca. det dobbelte af den traditionelle benzin fra fossile kilder, men lad det ikke være en stopklods. Da jeg blev født, kostede solceller 200 gange mere, end de gør i dag. Og se, hvordan solcellerne har bredt sig, selvom prisen på teknologien oprindelig var alt for høj.”

Hun mener, at der helt sikkert er vedvarende energi nok til alle. Alene solen sender hvert år en mængde af energi, der svarer til 5000-6000 gange klodens samlede energiforbrug. Men det handler om at finde nye smarte måder at konvertere energien på snarere end kun at spare på energien. Hvis vi bliver rigtig gode til at opsamle CO2 i atmosfæren og genbruge den, er CO2 ikke en katastrofe, men en kulstofressource.

”Det er ikke kun os, der har et CO2-problem - det er hele verden. Derfor nytter det ikke, at kun Danmark er ’frontrunner’ inden for sol og vind. Resten af verden skal også lære, hvordan man konverterer og lagrer vedvarende energi,” siger Anne Hauch.

”Jeg oplevede selv, hvordan nogle kinesiske forskere troede, at jeg havde sat et nul for meget i min præsentation, da jeg talte om andelen af vedvarende energi i Danmark. Vejen frem er også at vise cases som f.eks. Samsø og Bornholm, der er selvforsynende – at det faktisk kan lade sig gøre. De kan skaleres op og inspirere andre.”

Hun mener, at vi allerede er kommet langt med at udvikle teknologiske løsninger til at opsamle, lagre og genbruge CO2 til syntetiske brændstoffer og til at konvertere og lagre vedvarende energi; men vi er ikke i mål endnu.

”Jeg plejer at sige, at når jeg går på pension, tanker jeg grøn benzin på den bil, som jeg i øvrigt ikke har. Det er ikke om fem år. Men mine børn kommer til at opleve, at man selvfølgelig tanker grønt brændstof på bilen.”