Foto: PantherMedia

Vind - ellers taber vi

fredag 02 dec 16

Kontakt

Peter Hauge Madsen
Institutdirektør
DTU Vindenergi
46 77 50 01

Vind

  • Vindmøllebranchen beskæftiger 4.431 personer i Region Hovedstaden mod 12.147 personer i Region Midtjylland.
  • Ved udgangen af 2015 snurrede 314.000 vindturbiner verden over.
  • Verdens længste vindmøllevinge måler 88,4 meter og kommer fra LM Wind Power.
  • I starten af 1980'erne målte vingerne syv meter på de møller, Danmark eksporterede. I dag er de største møllevinger mere end 80 meter
  • Mere end 31.000 mennesker arbejder i den danske vindsektor. Størstedelen af jobbene findes uden for de store byer
  • Vindmøllebranchen står for 4,6 procent af den totale danske eksport
  • Vindmøller leverede i 2015 hvad der svarer til 42% af danskernes elforbrug
  • Der er 48.000 vindmøller i Danmark. Det svarer til en vindmølle per ca. 1000 danskere
  • I 2020 forventes 520.000 personer at være beskæftiget i vindsektoren i EU
  • Der står vindmøller i 78 af Danmarks 98 kommuner

Kilde: Vindmølleinsdustriens Branchestatistik 2016, Peter Hauge, DTU og Windpower.org

Skiftende regeringer har de seneste år skabt usikkerhed om Danmarks engagement i vindenergi. Sektoren oplever svingende bevillinger, generelle nedskæringer på forskningsinvesteringer og opbremsning af vindmølleprojekter. Det efterlader et rodet indtryk og vanskeliggør den langsigtede udvikling af vindteknologi. Og det bekymrer institutdirektør Peter Hauge Madsen, der siden 2012 har stået i spidsen for vindenergiforskningen på DTU. Her svarer han på tre uddybende spørgsmål.

1. Hvorfor blive ved med at investere i vindteknologi, når vi allerede har møllerne?

Vindteknologi bliver fejlagtigt opfattet som en moden teknologi, som ikke har behov for forskning og innovation. Du kan sammenligne vindteknologi med udviklingen af bilen. Selv efter at den var sat i produktion og erobrede verden omkring 1920, blev man jo ved med at udvikle den. Dette er også tilfældet med vindteknologien. Der er stadig et stort potentiale i at gøre vindenergi billigere. En mølle består af over 8.000 komponenter og kræver viden om utrolig mange faglige områder, bl.a. meteorologi, aerodynamik, materialer og design af vindmøllerparker, så der er meget, man kan optimere på. Ja, vi har møller i dag, og de producerer strøm, men en videreudvikling kan sikre, at vindenergi bliver en stadig billigere energiressource. Det er nødvendigt, hvis den skal udkonkurrere de fossile brændstoffer. Om det lykkes at gøre vindenergi billigere eller ej, kan få indflydelse på den grønne omstilling ikke bare i Danmark, men på hele Jorden.

2. Hvad har Danmark inden for vindteknologi, som andre lande ikke har?

Danmark har fået skabt en klynge inden for vind – dvs. et miljø af forskere, teknikere, virksomheder, testfaciliteter og uddannelser – inden for et forholdsvis overskueligt geografisk område. Det er ret unikt, at vi uddanner kandidater inden for vindteknologi, og det afspejler sig også i sammensætningen af DTU’s studerende på uddannelserne, hvor mange rejser hertil fra alle verdenshjørner for at studere.Den danske klynge gør landet til et interessant sted eksempelvis for for større vindmølleproducenter, fordi det er attraktivt at lægge sin udvikling i Danmark, da alting er relativt tæt på, og der er kvalificeret arbejdskraft. Desuden har vi en unik position som foregangsland: I 2015 blev 42 procent af danskernes elforsyning dækket af vindenergi - globalt set er det kun 3,7 procent af elforbruget, som kommer fra vindenergi.

Danmark kan som rollemodel vise, at det er muligt at producere og integrere så store mængder vindenergi i vores elsystem. Når der er store udsving i bevillingerne, er det vanskeligt at planlægge og gennemføre længerevarende forskning. Det går ud over udviklingen, samtidig med at Danmark sender et signal om manglende tro på vindenergi – at vi som foregangsmænd tvivler på udviklingspotetialet. Det har allerede fået nogle større virksomheder til at tvivle på, om de vil lægge deres investeringer og udvikling i Danmark.

3. Hvilke konsekvenser kan det få, at Danmark investerer mindre i vindteknologi?

Vindsektoren beskæftiger over 31.000 mennesker her i landet. Og det er vel at mærke jobs, hvor størstedelen findes uden for de større byer, og de består i højere grad af vidensarbejdspladser end erhvervslivet generelt. Disse arbejdspladser kan vi tabe, hvis virksomhederne vælger at flytte deres aktiviteter til lande, der investerer mere og har højere ambitioner. Det er ikke kun de store virksomheder, det drejer sig om, for den danske vindsektor omfatter en hel fødekæde af små og mellemstore virksomheder – typisk underleverandører af forskellige komponenter – som beskæftiger tusinder af danskere. Vindsektoren sikrede i 2016 Danmark eksportindtægter for knap 50 mia. kr., hvilket svarer til 4,6 procent af landets totale eksport. Dette risikerer vi at miste. Vi taber også vækst, for flere steder i verden er man kun lige begyndt på at opsætte vindmøller. Det er nu, Danmark kan begynde at høste frugten af flere årtiers investeringer i vindteknologi. Globalt er vindsektoren en af de hurtigst voksende industrisektorer. UNEP (United Nations Environment Programme) har vurderet, at vi globalt kan forvente en tredobling i beskæftigelsen i vindenergisektoren frem til 2030. Nu er flere nationer i både Europa og Asien i gang med at investere kraftigt i vindteknologi, og hvis Danmark ikke forbliver i front, så bliver det de andre, der tager over og tjener på vindenergiens fremmarch.

Relaterede Videoer  

Vis flere