Ulrik Jantzen

’Jeg vil gøre folks hverdag lettere’

fredag 26 maj 17

Kontakt

Jesper Bevensee Jensen
Gæsteforsker, Bifrost Communications
DTU Fotonik

Fibernet eller bredbånd

Fibernet er internet, som leveres via det, man kalder lyslederkablet, også kaldet optisk fiber. Forskellen mellem fibernet og almindeligt bredbånd er, at internetsignalet leveres via disse kabler, som kan køre højere hastigheder end traditionelle bredbåndskabler. Almindeligt bredbånd leveres ikke via fiberkablet, men via kobberkabler.

Kilde: Netkablet.dk

Startup-virksomheden Bifrost Communications vandt førstepræmien i Danish Tech Challenge med et fibersystem, der kan skabe hurtigere internetforbindelse. Nu skal der findes investorer.

Samme dag som Jesper Bevensee Jensen skulle præsentere holdet bag Bifrost Communications til et arrangement ved hardware-konkurrencen Danish Tech Challenge, skete der et gennembrud. Sammen med sit team var han i gang med at opfinde en metode til at øge transmissionsdistancen og kapaciteten på fiberoptiske signaler og netværk.

Inden han gik til frokost, testede teamet for første gang, om der var fejl på det analoge system. Da de kom tilbage fra kantinen, var systemet stadig fejlfrit. Det betød, at teamet var godt på vej til at finde en banebrydende løsning til en ny optisk såkaldt transceiver – en sammentrækning af de engelske ord ’transmitter’ og ’receiver’. Dermed kunne teamet både forbedre fibernettets rækkevidde og øge antallet af brugere.

Han var fem minutter forsinket, da han kom løbende fra DTU Fotonik til Scion DTU med de seneste målinger. Nu vidste han, at den var hjemme. Herfra var det bare et spørgsmål om at gøre det bedre.

”Vi kunne se, at der var en tiger ude i skoven. Vi kunne se, at den havde striber. Nu skulle vi bare finde et net til at fange den,” husker Jesper Bevensee Jensen tilbage.

Økonomisk vækst og arbejdspladser

Seks måneder senere modtog Bifrost Communications Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kr., som er førstepræmien i Danish Tech Challenge, med den begrundelse, at virksomheden havde udviklet en teknologi med globalt potentiale, som i sin natur var velegnet til skalering og masseproduktion.

I dag er virksomheden klar til at finde investorer, der vil sætte penge i at integrere teknik og optik i et færdigt produkt. Fra at være på størrelse med en brødkasse skal transceiveren ende med at være på størrelse med et USB-stik, som teamet kan teste på teleoperatørernes eksisterende fibernet. Målet er at give telebranchen milliardbesparelser, skabe økonomisk vækst og arbejdspladser samt en hurtigere internetforbindelse.

Det skal være simpelt

Gennem de seneste år har Jesper Bevensee Jensen, der er tidligere adjunkt på DTU Fotonik, været med til at publicere videnskabelige artikler og slå verdensrekorder med et lynhurtigt trådløst netværk. Men han blev gradvist mere og mere interesseret i at løse industriens problemer, hvor man manglede billige bredbåndsløsninger, der kunne give slutbrugerne et godt, stabilt og hurtigt internet.

"Studier viser, at de steder, hvor der etableres fibernet helt ud til slutbrugerne, skaber det vækst i samfundet."
Jesper Bevensee Jensen

Jesper Bevensee Jensen ændrede derfor sit fokus. Nu handlede det om at gøre tingene simple, skære dyre, kostbare og komplicerede led fra og udnytte de nye teknologier. Han fik to patenter gennem DTU. I 2015 faldt iværksætteren Bo Pedersen over patenterne og kontaktede Jesper Bevensee Jensen. Bo Pedersen havde også en fortid på DTU Fotonik og stod bag flere startups inden for telekommunikation og nanoteknologi. Sammen startede de Bifrost Communications op med hjælp fra ’proof of concept’- midler fra DTU. Efterhånden kom flere erfarne iværksættere med på holdet.

Fire gange så stor rækkevidde

De seneste to år har teamet udviklet transceiveren, der kan sende og modtage lyd og billeder. Transceiveren er baseret på såkaldt kohærent detektion, der er velkendt i trådløse kommunikationssystemer og gør det muligt at benytte flere optiske kanaler i fiber-to-the-home-systemer. Med den nyudviklede teknologi kan signalerne transmitteres fire gange længere, og otte gange så mange brugere kan anvende den samme fiberforbindelse. Det betyder, at rækkevidden på hver central kan vokse fra ti til 40 km. Samtidig kan antallet af brugere øges fra 32 til 256 pr. fiber. Det giver en markant reduktion af både driftsomkostninger og strømforbrug i teleselskabernes datanet.

”Sidegevinsten er, at teleoperatørerne kan fjerne 90 pct. af centralerne og spare strøm. På få år er internettets andel af verdens samlede energiforbrug steget fra to til syv pct. Til sammenligning bruger luftfarten to pct. I øjeblikket bruger internettet altså fire gange så meget energi som hele luftfartsindustrien. Og det stiger med 13 pct. om året. Så der er mange penge at spare,” fortæller Jesper Bevensee Jensen.

Billige standardkomponenter

Idéen går ud på at bruge billige standardkomponenter som f.eks. den type laser, man kender fra en optisk mus. Komponenterne bliver bare brugt på en ny måde. Bag opfindelsen ligger et stort analysearbejde med avancerede måleinstrumenter til at undersøge, hvordan man simplificerer systemerne, hvordan man fjerner de dyre komponenter, og hvordan signalet ser ud, når det kommer fra en billig komponent. Arbejdet har krævet et tæt samarbejde mellem DTU Elektro, DTU Fotonik og DTU Mekanik.

”Teknikken kombinerer laserfysik, fibertransmission og elektronisk signalbehandling. Tre discipliner, der ligger langt fra hinanden, og som ikke er oplagte at kombinere. Det er måske også en af grundene til, at vi er de eneste, der fandt den løsning,” fortæller Jesper Bevensee Jensen.

Netflix hakker

Behovet for at øge kapaciteten på netværket er stigende. Det skyldes ikke mindst, at flere streamer film og serier fra f.eks. Netflix, og at nye digitale teknologier som virtual reality er dukket op. En øget internetbåndbredde vil derfor være en motor for vækst, mener Jesper Bevensee Jensen:

”Studier viser, at de steder, hvor der etableres fibernet helt ud til slutbrugerne, skaber det vækst i samfundet. Det bliver nemmere at have hjemmearbejdsplads, og det bliver nemmere at starte en ny virksomhed op, fordi der er den nødvendige båndbredde. I dag er der mange, der ikke kan komme på fiber, fordi det er for dyrt for telebranchen at oprette flere centraler i yderområderne. Dem kan man nå ud til med vores teknologi – uden at oprette flere centraler. På den måde er vores løsning fremtidssikret. Når man løber tør for båndbredde, kan man bare sætte flere kanaler på – i stedet for at grave flere fibre ned.”

Om fremtiden for virksomheden siger Jesper Bevensee Jensen: ”Selvfølgelig drømmer jeg om en økonomisk gevinst. Men det, der driver mig, er at finde en løsning, der gør folks hverdag lettere.”

Find ud af mere på bifrostcommunications.com

Sådan fungerer transceiveren

Bifrost Communications har udviklet en såkaldt kohærent modtager, der er en enhed, som forstærker og skiller fiberoptiske signaler. I dag rækker den del af netværket, der går ud til slutbrugeren eller den mobile antennemast, ti km. Man kan kun sætte én kanal på fibernettet. Eller én farve lys.

Hvis man skal have flere kanaler på fiberen, må modtageren selv vælge kanalen i hjemmet, på samme måde som man vælger en tv-kanal. Mens antennen modtager alle tv-stationer, vælger man selv, hvilken kanal der kommer ud på skærmen.

Teknologien i opfindelsen fungerer ved, at en lille laser inde i modtageren forstærker det lys, der har samme farve som den selv. Hvis der kommer fire kanaler ind, ’tuner’ man den 

laser, der sidder hos modtageren, til at ramme en af kanalerne. Den kanal bliver forstærket mellem ti og 100 gange.

Relaterede Videoer  

Vis flere