Foto: Joachim Rode

'Seeing is believing'

fredag 01 jun 18

Kontakt

Anders Baun
Professor
DTU Miljø
45 25 15 67

Kontakt

Jakob Birkedal Wagner
Professor, videnskabelig direktør
DTU Cen
45 25 64 71
Elektronmikroskopiens billeder skaber forståelse og dokumentation af en verden, vi ikke kan se med det blotte øje.

De otte elektronmikroskoper på DTU Cen – Center for Electron Nanoscopy – kører fra tidlig morgen til sen eftermiddag på Lyngby Campus. Alligevel er der ventetid på at komme til dem. Anders Baun, professor på DTU Miljø, er blandt de forskere, der anvender billeder fra elektronmikroskopi til sin forskning. Han undersøger, om nanopartikler har uønskede effekter på miljøet.

”Det er vigtigt for os at se, hvordan nanopartiklerne organiserer sig, og hvad der sker med dem, når de optages af en levende organisme. ’Seeing is believing’. Vi bruger ikke de mest avancerede instrumenter i Cen. Vi skal ’bare’ kunne dokumentere, om der er nogle nanopartikler i vores prøver – hvor de er, og om de har klumpet sig sammen,” siger Anders Baun.

DTU planlægger at udvide instrumentparken, dels for at imødekomme en stigende efterspørgsel på elektronmikroskopi – ikke kun fra DTU-forskere, men fra forskningsmiljøer i hele verden – dels for at opgradere med nyt udstyr, da de nuværende instrumenter har ti år på bagen. For udviklingen af elektronmikroskoper handler nu mindre om at opnå højere opløsning af billederne og mere om at øge sensitiviteten i instrumentet, siger Jakob Birkedal Wagner, videnskabelig direktør ved DTU Cen.


Mikroskopbillede af en voksen dafnie, som er en af de vandlevende organismer, der bruges i risikovurderingen af kemikalier og nanopartikler. Forskerne ser på, om partiklerne bare kører igennem mave- tarm-systemet og kommer ud, eller om de bliver optaget i organismen. Foto: Signe Qualmann

”Øget sensitivitet betyder, at kameraer og andre detektorer i mikroskopet bliver bedre til at samle signalet op fra elektronbeskydningen. Det betyder, at vi ikke behøver at ’skyde’ så mange højenergi-elektroner på de prøver, vi undersøger, ligesom vi heller ikke behøver at skyde så længe ad gangen. Dvs. at vi mindsker ødelæggelsen eller forandringen af vores prøver under selve mikroskoperingen. Det er særlig interessant, når det gælder undersøgelse af biologiske materialer, som er følsomme over for elektronbeskydningen,” siger Jakob Birkedal Wagner.

Nye elektronmikroskoper vil også gøre det muligt at studere organismer, som er fikseret gennem nedfrysning (kryobehandling). Det er noget, der har interesse hos Anders Baun:

”Man kan ikke smide biologiske organismer ind i mikroskopet, som de er; de skal først behandles, og i den proces kan man risikere at ødelægge prøverne. Derfor kunne det være interessant for os, at instrumenterne fik en kryoudbygning, så vi kunne se på prøverne i frossen tilstand. Det ville ikke spare tid, men det ville måske give bedre resultater.”

Ud over at udvide med nyere mikroskoper arbejder DTU Cen også med at udvide med nye laboratoriefaciliteter, så det bliver lettere at håndtere især biologiske prøver. Det er ambitionen at stå klar med de nye faciliteter og instrumenter i 2020.

Relaterede Videoer  

Vis flere