Foto: colourbox.com

Global fødevaresikkerhed på dagsordenen

fredag 03 mar 17

DTU og University of Bologna er i efteråret 2016 trådt ind i et partnerskab med Lunds Universitet og Hong Kong Polytechnic University, der skal arbejde for at fremme den globale fødevaresikkerhed i et samarbejde mellem forskere, industri og myndigheder. Antibiotikaresistens, autenticitet og sikre fødevareemballager er blandt de mest presserende globale udfordringer, som de samarbejdende universiteter vil tackle gennem forskning i verdensklasse og udvikling af teknologier, der kan forbedre fødevaresikkerheden.

Partnerne arbejder desuden på at skabe udvekslingsmuligheder for akademikere og studerende og vil på sigt gerne udvide partnerskabet med andre interessenter. Den 31. maj til 2. juni 2017 er DTU og Lunds Universitet værter for en konference om global fødevaresikkerhed og teknologi, hvor den seneste videnskabelige viden og de nyeste teknologier vil blive præsenteret. Konferencen holdes i Danmark og Sverige under navnet GoFood.

Læs mere: l.dtu.dk/uolo

Relaterede Videoer  

Vis flere