foto: Kasper Kristoffersen

De bakterier, vi godt kan li’

fredag 03 mar 17
|
af Morten Andersen

Chr. Hansen

Chr. Hansen A/S er grundlagt i 1874 på produktion af enzymer til mejeribranchen, som fortsat er et vigtigt segment. I dag leverer virksomheden en lang række ingredienser til fødevare-, medicinal- og agro-industrierne verden over. Chr. Hansen har over 2.800 medarbejdere fordelt på mere end 30 lande. Hovedkontoret ligger i Scion DTU i Hørsholm.
Chr. Hansen har over 100 års erfaring med at dyrke bakterier, der gør gavn i ost, yoghurt og andre fødevarer. Det kræver stadig flere ingeniørtimer at efterkomme den stærkt stigende efterspørgsel og nye anvendelsesområder

De fleste virksomheder i fødevarebranchen bruger rustfrit stål for at slippe for vækst af bakterier. Men hos Chr. Hansen er det netop kunsten at give bestemte bakterier gode vækstbetingelser i store tanke af rustfrit stål.

”De seneste ti år har vi set en markant vækst i efterspørgslen. Det betyder, at vi hele tiden udvider vores fabrikker. Samtidig er der kommet nye anvendelsesområder, så vi skal tage helt anderledes typer af bakterier i produktion,” siger Susanne Grøn, der er vice president for Innovation Management i virksomheden. Hun har en baggrund som civilingeniør med speciale i bioprocesteknologi fra DTU.

”Som procesingeniører udgør vi det sidste led af forsknings- og udviklingsarbejdet lige inden produktion i fuld skala. Procesingeniøren skal ofte træffe beslutninger, som kan have meget omfattende økonomiske konsekvenser.”

Inden for medicinalindustrien og andre former for biotek er det ganske almindeligt at dyrke bakterier. Her er mikroorganismerne som regel små fabrikker, der skal levere proteiner eller lignende. Hos Chr. Hansen er det imidlertid bakterierne selv, der er produktet.

”Hvis man ser på vores processer ovenfra, tager de sig måske ikke særlig komplekse ud sammenlignet med så mange andre industrier. Men det komplekse ligger i, at vi har med levende organismer at gøre. På intet tidspunkt undervejs må der opstå forhold, som bakterierne ikke kan tåle. I øvrigt skal de også være levende, efter at vi har solgt dem. Nogle gange skal de endda kunne tåle at komme på et lager i to år ved stuetemperatur,” forklarer Susanne Grøn.

Stærk vækst gennem 11 år

Gennem de seneste 11 år har Chr. Hansen oplevet en stabil og betydelig vækst med ca. otte pct. hvert eneste år. Hovedkontoret ligger i DTU’s forskerpark, Scion DTU, i Hørsholm, mens der er produktion i Avedøre, Roskilde og Gråsten samt i Tyskland, Frankrig og USA.

”I slutningen af 1990’erne traf vi en strategisk beslutning om at harmonisere vores fabrikker, så de alle var i stand til at producere til den samme kvalitet. Det giver os en stor fleksibilitet i dag,” siger Susanne Grøn.

Hvis dollarkursen stiger, så det bliver dyrere at producere i USA, kan Chr. Hansen rykke noget af produktionen til Europa og omvendt. Samtidig er det muligt at garantere store kunder, at man altid kan levere til samme kvalitet selv i tilfælde af produktionsstop på en af fabrikkerne.

”I fagsproget taler man om, at vi kan være både ’first and second supplier’. Vi har flere gange lavet øvelser, hvor vi har simuleret, at en af vores fabrikker pludselig er sat ud af spillet. Hver gang er det lykkedes at få den pågældende produktion op at køre på en anden fabrik inden for 48 timer.”

Denne forsyningssikkerhed har medvirket til at skaffe Chr. Hansen flere af de største amerikanske mejerikoncerner som kunder. Det er en del af forklaringen på virksomhedens vækst.

Nye bakteriestammer udfordrer

Sideløbende med væksten på mejeriområdet er Chr. Hansen gået ind i helt nye markeder. Et eksempel er bakterier, der beskytter planter, som alternativ til pesticider. Det har også vist sig, at bestemte bakterier kan gavne mennesker og dyrs fordøjelse ved at forbedre tarmfloraen. Endelig er der stor interesse for bakteriekulturer, som kan forlænge fødevarers holdbarhed og på den måde forebygge madspild.

”Det bredere sigte er en kæmpe udfordring rent procesteknologisk. Rygraden i vores forretning er jo mælkesyrebakterier, og det er helt andre arter af bakterier, man skal bruge til plantebeskyttelse, sundhedsfremme eller forlængelse af mads holdbarhed. Hver art af bakterier har sine egne helt særlige krav. Men det har vist sig, at vores grundlæggende teknologiplatform faktisk er solid, også til andre arter end mælkesyrebakterier,” forklarer Susanne Grøn.

Chr. Hansen har flere hundrede forskellige bakteriestammer i produktion, og i disse år kommer der ca. 25 nye stammer til hvert år.

Første skridt, når en ny stamme skal i produktion, er at foretage en grundig karakterisering. Især er det vigtigt at kende bakteriens metabolisme – altså hvordan den omsætter næring. Denne opgave ligger hos Chr. Hansens forskere.

Derefter kan produktionen etableres i pilotskala enten i Hørsholm eller på et pilotanlæg i Nienburg ved Hannover i Tyskland. Næste skridt bliver produktion i Frankrig eller USA. Sidste led i kæden er produktion i den største skala i Danmark. Det skyldes, at fabrikken i Avedøre producerer i størst volumen, så her går man først i gang, når produktet og processen er godt etableret.

Soveposen er med i produktionshallen

Virksomhedens procesingeniører har omfattende rejseaktivitet til Tyskland, Frankrig og USA.

"Vi har soveposen med og står gerne op flere gange i løbet af natten for at tage prøver fra tankene."
Susanne Grøn, Chr. Hansen

”Netop fordi der er tale om levende organismer, kan vi aldrig tage det for givet, at en proces, der har fungeret i laboratoriet, også vil fungere i store tanke. Så hver gang det lykkes, opnår man en følelse af lykke, som man er parat til at gå langt for,” fortæller Susanne Grøn. ”Vi har soveposen med og står gerne op flere gange i løbet af natten for at tage prøver fra tankene.”

Ofte møder procesingeniørerne dilemmaer i forbindelse med opskaleringen. Susanne Grøn illustrerer med et eksempel fra produktion af probiotiske bakterier – dvs. bakterier, der gavner helbredet:

”Probiotika produceres oftest som frysetørrede bakterier, der skal være stabile i mindst to år ved stuetemperatur, så de kan holde sig på hylderne hos Matas eller andre butikker. Det er meget krævende at producere en stabil bakterie. Alle enhedsoperationer i produktionsprocessen bidrager til stabiliteten af det endelige produkt. Det hænder, at procesingeniøren må vælge fermenteringsbetingelser, der giver lavere udbytte, men mere stabile bakterieceller på længere sigt.”

Med andre ord kan det have stor økonomisk betydning at træffe rigtige procesvalg.

”Du skal have et holistisk blik. Det tager nogle år at lære.”

Hverken erfaring eller mavefornemmelse er imidlertid nok i sig selv, understreger Susanne Grøn:

”For at være en dygtig ingeniør i vores branche skal du være god til statistik. Din beslutning skal være baseret på vægtet risiko. Dvs. at du skal kunne håndtere variable for måske 20 forskellige fermentorer. Statistik har vist sig som et utrolig stærkt værktøj. Heldigvis oplever vi, at kandidaterne fra DTU er meget kvikke på det punkt.”

Slut med at spille andenviolin

Ud over statistik er online proces- teknologi et stærkt værktøj:

”Der sker meget inden for målemetoder, der hjælper os med at se udefra, hvad der sker inde i bakterierne. På den måde får vi et godt billede af cellernes ’fitness’.”

I den snes år, Susanne Grøn har været hos Chr. Hansen, har hun set stigende agtelse for procesingeniørerne:

”Tidligere spillede vi nok lidt andenviolin i forhold til vores kolleger i forskning og udvikling. Men i de senere år er der virkelig kommet spotlight på os. Samtidig er virksomheden blevet mere kendt. Især i de seneste tre år har vi set, at dygtige unge ingeniører fra hele verden ønsker at få job hos os.”

De unges interesse skyldes ikke kun, at det rent økonomisk går godt for Chr. Hansen, mener Susanne Grøn:

”Der er generelt stor fokus på positive anvendelser af bakterier. Mange virksomheder i flere forskellige brancher ser forretningsmuligheder, men de har jo ikke over 100 års erfaring med at skalere dyrkning af bakterier op i stor skala. Så banker de på hos os.”

Relaterede Videoer  

Vis flere