Højtaler

Hvad gør en højttaler?

Byg din egen højttaler og undersøg hvordan den omdanner elektrisk energi til akustisk energi.

Hvad gør en højtaler egentlig?

En højtaler kan beskrives som en elektro-akustisk transducer, som populært sagt kan omdanne elektrisk energi til akustisk energi. Denne øvelse beskæftiger sig både med teorien bag samt design- og konstruktion af en højtaler.

Øvelsesdeltageren får helt konkret til opgave at designe og bygge sin egen højtaler, som øvelsesdeltageren kan tage med hjem bagefter.

Der vil være en teoretisk del, hvor øvelsesdeltageren skal regne på bl.a. resonansfrekvenser og kassestørrelser og derigennem simulere højtalerens frekvensgang.

Den teoretiske del bygger både på en øvelsesvejledning udarbejdet af DTU samt ekstern litteratur.

Når beregningerne er på plads skal højtaleren bygges.

Design- og bygningsarbejdet kommer til at foregå i DTU Elektros moderne laboratorier i Lyngby, med hjælp fra forskere og undervisere.

Når højtaleren er færdig, skal den naturligvis testes på en række vitale parametre så som frekvensgang og lydtryk.

Samlet set giver øvelsen både indsigt i fysikken og teorien bag højtaler og en reel 'hands-on' erfaring med design, konstruktion og efterprøvning af en højtaler.

Tidspunkt & tilmelding

Tidspunkt
20. og 21. november eller
27. og 28. november

Øvelsen forløber over to dage i alt (mødetid: fra 09:00 til 16:00)

Antal deltagere
10 per gang

Tilmelding
åbner d. 11. oktober
www.dtu.dk/SRP

Relevante fag

Eksperimentelle fag
  • Fysik
  • Matematik
Kan kombineres med
  • Samfundsfag
  • Psykologi

Arrangør og adresse

DTU Elektro, Institut for Elektroteknologi.

Bygn. 325, 2. sal, Elektrovej, DTU Lyngby Campus

Kontakt

Niels Elkjær Iversen
Ph.d.-studerende
DTU Elektro
45 25 36 99