Ph.d.-forløb i samarbejde med en virksomhed

Samarbejdsaftale om ph.d.-forløb anvendes, hvor DTU samarbejder med en virksomhed om gennemførelse af et uddannelsesforløb for en ph.d.-studerende. DTU har tre skabeloner for aftaler om samarbejde om ph.d.-forløb. Valg af skabeloner afhænger af finansieringen af den ph.d.-studerende og ansættelsessted.

Samarbejdsaftale om gennemførelse af ph.d.-uddannelse ved DTU - Erhvervs-ph.d.-ordningen:
Denne type samarbejdsaftale anvendes i projekter, hvor den ph.d.-studerende er ansat i virksomheden og indskrevet som ph.d.-studerende på DTU, og hvor hovedvejleder er en forsker ansat på DTU. Samarbejdet finansieres delvist af Innovationsfonden via Erhvervs-ph.d.-ordningen. Finansieringen udbetales som et tilskud til virksomheden. Taxameterbidraget til DTU betales af Innovationsfonden. Resultaterne af den ph.d.-studerendes arbejde tilkommer virksomheden. Aftalen regulerer derfor alene hovedvejleders resultater i projektet, som virksomheden gives en rettighedsoption til. Rettighedsoptionen giver virksomhederne ret til at overtage eller licensere instituttets resultater indenfor et nærmere afgrænset område, benævnt ”Field”. En overdragelse eller en licens skal foretages på markedsvilkår.
PilSkabelon samarbejdsaftale for Erhvervs-ph.d.-ordningen ved DTU (pdf).

Samarbejdsaftale om gennemførelse af ph.d.-uddannelse ved DTU – ansættelse i virksomhed:

Denne type samarbejdsaftale anvendes i projekter, hvor den ph.d.-studerende er ansat i virksomheden og indskrevet som ph.d.-studerende på DTU, og hvor hovedvejleder er en forsker ansat på DTU. Virksomheden skal som minimum dække de direkte omkostninger på DTU, herunder taxameterbidrag og andre aftalte omkostninger. Resultaterne af den ph.d.-studerendes arbejde tilkommer virksomheden. Aftalen regulerer derfor alene hovedvejleders resultater i projektet, som virksomheden gives en rettighedsoption til. Rettighedsoptionen giver virksomhederne ret til at overtage eller licensere instituttets resultater indenfor et nærmere afgrænset område, benævnt ”Field”. En overdragelse eller en licens skal foretages på markedsvilkår.
PilSkabelon for samarbejdsaftale, ph.d.-uddannelse ved DTU, ansat i virksomhed (phd).

Samarbejdsaftale om gennemførelse af ph.d.-uddannelse ved DTU – ansættelse på DTU:
Denne type samarbejdsaftale anvendes i projekter, hvor den ph.d.-studerende er ansat på DTU, og hvor hovedvejleder er en forsker ansat på DTU. Samarbejdet finansieres delvist af virksomheden, som dækker en aftalt andel af omkostningerne. Resultaterne af den ph.d.-studerendes arbejde tilkommer DTU. Aftalen regulerer derfor både den ph.d.-studerendes og hovedvejleders resultater i projektet, som virksomheden gives en rettighedsoption til. Rettighedsoptionen giver virksomhederne ret til at overtage eller licensere instituttets resultater indenfor et nærmere afgrænset område, benævnt ”Field”. En overdragelse eller en licens skal foretages på markedsvilkår.
PilSkabelon for samarbejdsaftale, ph.d.-uddannelse ved DTU, ansat på DTU (pdf).

Ph.d.-aftaler

Ph.d.-uddannelse ved DTU