Overraskende ny erhvervsmulighed for Grønland

onsdag 15 jun 16
|
af Line Reeh

Kontakt

Teunis Jansen
Seniorforsker
DTU Aqua
35 88 33 55

Udfordrer aftaler

På internationalt plan har makrellens rejse nordpå udfordret de nuværende aftaler om forvaltning af arten, som er lavet på et tidspunkt hvor den ikke kunne fiskes omkring Island og Grønland. Det betyder, at makrelbestanden samlet set i dag, ifølge Den Internationale Havundersøgelsesråds vurderinger, fiskes 48 procent over det anbefalede niveau. I EU er makrel en af de økonomisk vigtigste fiskeart. Også for danske fiskere er arten meget vigtig. Den fiskes af landet største fiskefartøjer om efteråret og vinteren i den nordlige Nordsø og vest for Skotland.

Den første videnskabelige kortlægning af den økonomisk vigtige makrels ankomst til Grønland peger på, at gæsten er kommet for at blive

Makrellen er dukket op i grønlandske farvande de seneste år, og i kølvandet på den er fulgt et nyt og økonomisk vigtigt fiskeri. De første makrel blev fanget ved Grønland i 2011. Og allerede tre år efter, i 2014, var fiskeriet vokset til at udgøre hele 23 procent af de grønlandske eksportindtægter (78.000 tons makrel).

”Makrellens ankomst til Grønland er det hidtil mest ekstreme eksempel, på hvordan klimaforandringer kan påvirke en hel nations økonomi,” vurderer seniorforsker Teunis Jansen, DTU Aqua og Grønlands Naturinstitut.

Teunis Jansen står sammen med kolleger fra DTU Aqua og Grønlands Naturinstitut bag den første undersøgelse af makrellens ankomst til og udbredelse i grønlandsk farvand. Resultatet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Ecological applications.

”Vi har kortlagt forekomsten af makrel i Grønlands økonomiske zone på østkysten fra Danmarksstrædet og syd på til Kap Farvel. Og vi fandt stort set makrel over alt midt på sommeren. De største mængder fandt vi i lunere vand med en temperatur på mere end 8,5 grader,” siger seniorforsker Teunis Jansen.

Og det er netop det varme overfladevand, der er en vigtig nøgle til at forstå makrellens ankomst til Grønland, vurderer Teunis Jansen, på baggrund af den indsamlede viden. For i samme periode har man set rekordhøje temperaturer i den havstrøm, der går fra makrellens gydeområder vest for de britiske øer og mod nordøst, mod Island og Grønland.

"Makrellens ankomst til Grønland er det hidtil mest ekstreme eksempel, på hvordan klimaforandringer kan påvirke en hel nations økonomi."
Seniorforsker Teunis Jansen

Når makrellerne har gydt om foråret følger de normalt den Norske Strøm mod nordøst hvor de æder sig fede i løbet af sommeren. Men fra omkring 2007 begyndte der pludselig at dukke mange makreller op omkring Island i Irminger strømmen, den nordvestlige gren af Golfstrømmen. År for år forlængede de deres vandringer i denne nye retning og i 2011 blev de fanget ved Grønland for første gang.

”En af forklaringerne er, at hvor de plejede at dreje til højre for at følge Norske Strømmen, så har de også holdt til venstre og har fulgt Irmingerstrømmen mod nordvest. Man har de seneste år set rekordhøje temperaturer netop i Irmingerstrømmen, og dermed har makrellen kunnet bruge den som motorvej, samtidig med at bestanden har vokset så det har været attraktivt for dem at finde nye områder at æde i,” forklarer Teunis Jansen, DTU Aqua.

Makrelvenlige temperaturer

Om makrellen har været ved Grønland i perioder også før 2007 kan man ikke vide, fordi disse områder i Østgrønland er øde uden meget sommerfiskeri.

”Vores resultater tyder på at forholdene lokalt har været OK i kortere perioder, men sammenlignet med, hvordan mulighederne kan blive fremover, så har det været i småtingsafdelingen. Områderne med temperaturer der egner sig for makrel er fordoblet inden for grønlandsk zone i de seneste år, og vores forudsigelserne peger på, at det vil blive endnu større og i meget længere perioder,” vurderer Teunis Jansen.

Han understreger dog i samme åndedrag at fangsterne i fiskeriet i 2015 faktisk var mindre end i 2014, hvor undersøgelsen foregik:

”Måske fordi foråret 2015 var lidt koldere og fordi der var rigeligt plankton at æde ved Island, så makrellen ikke behøvede søge længere mod øst for at blive mæt - så der er variation fra år til år. Den variation er vi ved at undersøge, og om nogle år kan vi måske give fiskerne en makrel-forecast et par måneder i forvejen”.

Tun følger efter

For den grønlandske økonomi har makrellen været en kærkommen gæst, på et tidspunkt hvor det traditionelt vigtige rejefiskeri har været for nedadgående på grund af en mindskende bestand.

I kølvandet på makrellen er også fulgt andre arter, som fx den blåfinnede tun, der er begyndt at blive fanget som bifangst i makrelfiskeriet. Makrellens ankomst kan dog samtidig være et første farvel til nuværende arter, når den æder den mad de skulle have haft, ligesom højere temperature kan gøre livet svært for koldvandsarter.

”Klimaforandringerne er en kæmpe udfordring og selv om vi vil komme til at høre flere af denne slags lokalt positive historier, så er det vigtigt at vi ikke misbruger dem som undskyldning for at undlade strukturelle og tekniske ændringer. Globalt set er ulemperne ved klimaforandringerne jo helt dominerende”, understreger Teunis Jansen, DTU Aqua.

Undersøgelsen af udbredelsen af makrel i grønlandsk farvand var finansieret  af de grønlandske og danske finanslovsmidler, som en specialbevilling til undersøgelse af det pelagiske økosystem og fiskebestande i Nordatlanten. 

Foto: Jan Veiby.

Den videnskabelige artikel

Teunis Jansen, Søren Post, Trond Kristiansen, Guðmundur J. Óskarsson, Jesper Boje, Brian R. MacKenzie, Mala Broberg, Helle Siegstad:
"Ocean warming expands habitat of a rich natural resource anbenefits a national economy". In Ecological Applications, DO:10.1002/eap.1384
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/eap.1384/full