MAXIV

Temanummer om materialeforskning i Aktuel Naturvidenskab

fredag 24 apr 15
|

Under titlen "Tre tigerspring for materialeforskningen" beskriver forskere fra DTU Fysik i det seneste nummer af Aktuel Naturvidenskab nogle af de mange muligheder som de kommende år vil byde på for dansk materialeforskning. Med opførslen af de tre forskningsfaciliteter neutronkilden European Spallation Source (ESS), synkrotronen MAX IV i Lund, samt den europæiske fri-elektron røntgen-laser E-XFEL ved Hamborg vil danske forskere være blot få timers rejse væk fra noget af verdens bedste forskningsudstyr.

De tre faciliteter, ESS, MAXIV og XFEL udvider på hver deres måde grænserne for, hvad materialeforskningen kan. Og med disse faciliteter vil Nordeuropa blive et samlingspunkt for videnskabelig forskning i hårde, bløde og biologiske materialer med anvendelsesmuligheder inden for en bred vifte af brancher som lægemidler, bioteknologiske komponenter til fødevareproduktion, byggematerialer, kunstbevarelse og nye energiteknologier. 

I det nye samt i næste nummer af Aktuel Naturvidenskab vil en række danske materialeforskere fortælle om nogle af de mange muligheder, de nye faciliteter vil byde på for dansk materialeforskning. Fra DTU Fysik har senior forskningsingeniør Peter Kjær Willendrup, seniorforsker Kristoffer Haldrup, ph.d.-studerende Ellen Fogh, seniorforsker Niels Bech Christensen og professor Martin Meedom Nielsen bidraget med følgende artikler:

Tre tigerspring for materialeforskningen (pdf)
Materialeforskningens CERN. Sådan kan man beskrive de store nye forskningsfaciliteter, der for tiden er ved at blive bygget i hhv. Lund i Sverige og Hamborg i Tyskland.
Af Peter Kjær Willendrup, Mads Ry Vogel Jørgensen, Kim Lefmann og Kristoffer Haldrup

Magnetoelektriske materialer finder vejen til fremtidens IT (pdf)
I magnetoelektriske materialer er magnetiske og elektriske egenskaber sammenkoblede på en måde, der er interessant i forbindelse med fx udvikling af fremtidens harddiske. At forstå de magnetoelektriske materialer i detalje er dog en grundvidenskabelig og materialekemisk udfordring.
Af Rasmus Toft-Petersen, Ellen Fogh og Niels Bech Christensen

Røntgen-snapshots fanger kemi i flugten (pdf)
De grundlæggende skridt i kemiske reaktioner foregår ufatteligt hurtigt. For at se ind i selve reaktionspilen i en kemisk ligning, må man derfor have et “kamera”, der kan tage billeder på en titusindedel af en milliardtedel sekund og med en opløsning på atomar skala. Og det kan man med røntgenstråler.
Af Kristoffer Haldrup og Martin Meedom Nielsen

Læs hele det nye nummer af Aktuel Naturvidenskab (nr. 1, marts 2015)

Du kan også høre mere om ESS og MAXIV ved alumnearrangementet på DTU Fysik tirsdag den 19. maj.

I majnummeret af Aktuel Naturvidenskab kan du bla. læse artiklen "På opdagelse i materialers indre" som professor Henning Friis Poulsen og seniorforsker Søren Schmidt fra DTU Fysik er medforfattere på.