Copyright: DTU Fødevareinstituttet

Forskning fører til bedre forudsigelser af cocktaileffekter

torsdag 17 sep 15

Kontakt

Terje Svingen
Forskningsgruppeleder, Seniorforsker
DTU Fødevareinstituttet
93 51 88 80

Kontakt

Anne Marie Vinggaard
Professor
DTU Fødevareinstituttet
35 88 75 49

Hvis man skal beskytte mennesker fra kemikaliers sundhedsskadelige virkning, er det ikke tilstrækkeligt at risikovurdere de kemikalier, vi bliver udsat for i dagligdagen, én for én. Forskning fra DTU Fødevareinstituttet viser, at hvis mange kemikalier med lignende effekt er til stede samtidig selv på et lavt niveau, kan de sammenlagt gøre skade. Derfor skal både risikovurderinger og lovgivningen tage højde for potentielle cocktaileffekter.

I dagligdagen er vi konstant udsat for et utal af naturlige og syntetiske kemikalier fx gennem fødevarer, forurenet luft, kosmetik, tøj og elektronisk udstyr. Der har længe været bekymring for, at når vi udsættes for en cocktail af kemikalier, der har lignende virkning, kan kemikalierne sammenlagt være skadelige – også selv om de hver for sig er til stede ved lave eller ’sikre’ doser.

Forskere på DTU Fødevareinstituttet har i et fireårigt forskningsprojekt om cocktaileffekter på fødevareområdet vist, at kemikalier i selv små doser kan have en markant negativ effekt, hvis de optræder i en kemikalie-cocktail. Forskerne har også vist, at man i de fleste tilfælde kan forudsige cocktaileffekter, hvis man kender de enkelte kemikaliers sundhedsskadelige effekt samt hvor store doser, mennesker er udsat for. I projektet har de desuden skabt en række værktøjer, som kan bruges til at lave risikovurderinger og forudsige cocktaileffekter.

Læs mere

Cocktail projektet er nærmere beskrevet i en artikel i tidsskriftet Pan European Networks Science & Technology: Chemical cocktail effects. Artiklen er skrevet af Postdoc Terje Svingen og Professor Anne Marie Vinggaard fra DTU Fødevareinstituttet.

Læs også mere om formålet med og hovedresultaterne fra projektet i pjecen: Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer (pdf).

Relaterede Videoer  

Vis flere