INKA

Lysabsorberende blæk kan bane vejen for billige plastsolceller

mandag 21 mar 16
|

Kontakt

Kristian Sommer Thygesen
Professor
DTU Fysik
45 25 31 88

Investering

Innovationsfonden: 17,5 mio. kr.
Total budget: 23,3 mio. kr.

Parter

DTU Energi
DTU Fysik
Aalborg Universitet
GRAFISK MASKINFABRIK
InfinityPV
Innovationsfonden har investeret i et projekt, der har til formål at fremme kommercialiseringen af plastsolceller. Midlet er at udvikle et blæk til fremstilling af solcellens centrale del, som absorberer solens energi. Forskere på DTU Fysik bidrager med at udpege de bedste lysabsorberende blækmolekyler.

Plastsolceller benytter sig af blæk, der coates til en tynd film, som absorberer sollysets energi og omdanner det til elektrisk energi. Men blækket er svært at fremstille i stor skala, og derfor skal et nyt projekt gøre blækket tilgængeligt i fornøden mængde til industriel produktion af plastsolceller.

Projektet adresserer denne problemstilling i et bredt samarbejde mellem virksomheder, en blækleverandør og en maskinudvikler samt akademiske partnere med speciale inden for plastsolceller og teoretisk modellering af nøglematerialers egenskaber. Arbejdet er planlagt ud fra en tilgang, hvor udgangspunktet er de krav, som stilles ved industriel fremstilling. Kravene oversættes til specifikke krav til blækkets egenskaber, til den aktuelle maskine og videre til blækkets bestanddele.

- Plastsolceller er lettere end traditionelle solceller og kan for eksempel placeres på taget af carporten. Samtidig er de lettere at håndtere og kan nemmere produceres i rigtig stor skala, siger projektleder Eva Bundgaard, seniorforsker på DTU Energi.

Projektets forventede resultat er et robust blæk, som åbner for fremstilling af solceller med mindst fem procent effektivitet. Dette vil sige, at fem procent af sollyset bliver omdannet til energi med plastsolceller mod i dag cirka to procent. En forudsætning herfor er, at den bestanddel i blækket, som bevirker, at solcellen absorberer sollys, en konjugeret polymer, kan syntetiseres i stor skala. I dag kan denne polymer fremstilles i mængder a maksimalt to gram, men målet med dette projekt er at nå op på 100 gram og det er denne del af projektet, som professor Kristian Thygesen og hans kolleger fra DTU Fysik bidrager til:

- Udfordringen er at finde den bedste polymer blandt tusindevis af molekyler. Ved hjælp af vores supercomputer kan vi undersøge de elektriske egenskaber af mange mulige molekyler og snævre feltet ind til en eller få kandidater med de rette lysabsorberende egenskaber. Disse kandidater kan derefter fremstilles og afprøves og eventuelt blive valgt ud til brug i en komplet plastsolcelle, forklarer Kristian Thygesen.

Udvikling af denne polymer og en tilhørende fuldt skalerbar syntese er projektets videnskabelige mål. Projektet langsigtede mål er at udvikle plastsolcellerne til en markant del af fremtidens energiforsyning.

Samfundspotentiale
Plastsolceller er billigere end almindelige solceller og kan dermed være med til at udbrede udnyttelsen af solenergi. Derudover er de robuste og lette, og den kombination gør dem velegnede til at benytte i tredjeverdenslande.

Kilde: Pressemeddelelse fra Innovationsfonden