>

Christian Henriksen

Lektor

Christian Henriksen

Institut for Matematik og Computer Science

Asmussens Allé

Bygning 303B Rum 154

2800 Kgs. Lyngby

Danmark

45253054

chrh@dtu.dk

Christian Henriksen

0000-0003-3609-9594

ESGI Dynamiske systemer Anvendt matematik

Forsknings interesser. Jeg interesserer mig for kompleks analytiske dynamiske systemer og anvendelser af matematikken indenfor industrien. Når et system udvikler sig med tiden og er beskrevet ved en præcis matematisk model kalder man det et dynamisk system. Planeternes bevægelse i solsystemet og rentetilskrivning på en konto er to eksempler på dynamiske systemer. I det første eksempel kan vi tænke på tiden som en linje, mens i det andet eksempel kan vi nøjes med at se på tiden som springende fra termin til termin og man siger at tiden er diskret. Jeg interesserer mig for dynamiske systemer hvor tidem er diskret, og hvor den regel der angiver tilstanden til tiden n+1 er en kompleks analytisk funktion af tilstanden til tiden n. Det viser sig at sådanne systemer kan være i to typer tilstande. Tilstande karakteriseret ved orden, og tilstande karakteriset ved kaos. I overenstemmelse med denne opdeling opstår komplicerede, snørklede figurer, de såkaldte fraktaler. Studiet af dynamiske systemer og fraktaler er et spændende felt, hvor algebra og geometri, såvel som analyse og kombinatorik mødes. Matematikken har mange anvendelser. Særlig velkendt er anvendelserne indenfor naturvidenskabelige discipliner, men matematik kan også anvendes i industrisammenhæng. Jeg er fascineret over at klassisk matematik har meget at sige og bidrage med i mange tekniske problemstillinger. Om det er klassisk geometri, statistik, dynamiske systemer, eller noget helt fjerde er sådant set ligegyldigt, hvis det kan bidrage til en løsning er det spændende. De Europæiske StudieGrupper med Industrien, ESGI, er et godt eksempel på hvordan matematik kan bidrage med noget til industrien, og industrien kan give matematikere gode problemer at tænke over. Her mødes industrirepræsentanter med en samling matematikere. Industrirepræsentanterne medbringer nogle erhvervsrelevante forhindringer de er stødt på og som de har på fornemmelsen at en solid dosis matematik kan overvinde. Så arbejder industrirepræsentanter og matematikere i fællesskab intensivt over en uge, hvorefter der udarbejdes en rapport. Jeg har gjort den erfaring at både industrirepræsentanter og matematikere går fra sådan en uge med deres horisonter udvidede.