Retur til oversigt
'Jeg er uddannet geolog og arbejder med miljø-oprensning og er dermed ovre i den ingeniørmæssige boldgade. Derfor havde jeg brug for dels noget ny faglig indsigt og dels et papir der dokumenterede, at jeg havde tilegnet mig noget mere end klassisk geologi via en ingeniørrelateret efteruddannelse.
Det var langt over forventningerne. Det var meget lækkert, at det var førende folk inden for hver deres felt der kom. Det var meget luksuriøst, at man møder og får engagerede oplæg fra så mange gode folk. Det var meget veltilrettelagt og meget bredt.
Det med de eksterne undervisere virker superfint og så var det et ekstra plus at det også var gode folk fra DTU’s institutter der var på ind imellem de eksterne foredragsholdere.
Det koster kalorier at deltage, og man skal vide at det er en intensiv uddannelse man går i gang med, men belønningen kommer med det samme. En stor del af det stof jeg tilegnede mig på kurset kunne jeg tage i brug omgående. I mit arbejde skal jeg eksempelvis have miljøgodkendt omkring 300 sager om året hos myndighederne, og på kurset fik jeg indsigt i at forstå og føre dialog med de mange forskellige aktører, som findes omkring en miljøsag. Derfor kan jeg i dag langt lettere imødekomme disse aktører og sikre en tilfredsstillende sagsafvikling.
Kurset har også haft den ekstra positive effekt, at jeg har fået nye og endnu mere spændende opgaver.'
Læs mere om Master i Teknisk Miljøledelse på uddannelsens egen hjemmeside: http://www.tml.dtu.dk