DTU har været i dialog med en række af de for uddannelsen relevante aftagere, både med henblik på at kvalificere uddannelsens indhold og for at afdække behovet for kandidater med denne særegne profil. Det er på baggrund af disse drøftelser DTU's klare opfattelse, at der er en meget bred vifte af aftagere både i privat og offentligt regi, idet kandidaterne vil blive uddannet til ingeniører med teknologiske løsningskompetencer parret med indsigt i fysiske strukturer og processer på stor skala, en kombination der ikke dækkes af andre uddannelser i Danmark.
De kompetencer, som en kandidat fra den foreslåede uddannelse vil opnå, er vigtige for danske og internationale højteknologiske virksomheder, herunder også for virksomheder, der ikke arbejder direkte med rumteknologi og anvendelser heraf.
Potentielle aftagere i Danmark kan være både store rumvirksomheder, såsom Terma A/S, Rovsing A/S og Trane & Trane A/S, samt mindre, specialiserede virksomheder.
På europæisk plan er der f.eks. tale om industrigiganter som Astrium, Thales Alenia Space, Arianespace og CASA. Internationale organisationer og myndigheder som ESA, NASA og EU vil også være potentielle aftagere af kandidaterne.
Typiske jobfunktioner vil være projekt- og systemingeniører for design og produktion af satellitsystemer, design og udvikling af instrumenter, samt design, udvikling og anvendelse af systemer til modtagelse, behandling, analyse, simulering og modellering af data.
Uddannelserne vil ligeledes levere attraktiv videnskabelig arbejdskraft til geo- og rådgivningsbranchen til løsning af opgaver inden for opmåling og kortlægning, herunder efterforskning af råstoffer samt miljøovervågning og risikovurdering. Uddannelserne sigter desuden mod at uddanne folk til løsning af konkrete opgaver inden for jordobservation og dets stigende anvendelse i globale overvågningsprogrammer. Området vil blive kraftigt intensiveret i fremtiden som følge af sikkerhedsaspektet og som følge af den moderne infrastrukturs stigende følsomhed over for bl.a. naturkatastrofer.
Potentielle aftagere på dette område er opmålings- og kortlægningsfirmaer som f.eks. COWI, GRAS og Blominfo, GIS-firmaer som Atkins, InformiGIS og Niras, større landinspektørfirmaer og endelig offentlige myndigheder som KMS, DMI, GEUS, Farvandsvæsenet, Vejdirektoratet, DMU, samt regioner og kommuner. Dertil kommer rådgivende ingeniørfirmaer, f.eks. inden for olieefterforskning, såsom Mærsk Oil, Rambøll, DONG Energy og Statoil, og inden for miljø, f.eks. COWI, Rambøll, og DHI.
Jobfunktionerne inden for disse områder vil være mangfoldige. Inden for kortlægning og opmåling er der brug for ingeniører med detaljeret viden om fotogrammetri, præcisionsopmåling, 3D modellering samt opmåling med fokus på opmålingskoncepter, målekampagner og databehandling. Dette inkluderer data optaget med både fly og satellitter.
En anden vigtig funktion er udvikling af løsninger, der involverer behandling af geodata og databaser og herunder brug af geografiske informationssystemer (GIS).
I institutioner og styrelser vil mulige jobfunktioner også indeholde GIS-arbejde og derudover definition, udvikling og anvendelse af systemer til miljø- og klimaovervågning baseret på mange former for geodata samt modellering af f.eks. vandressourcer, klima og havområder. Inden for navigation og stedbestemmelse er viden om geodæsi og nøjagtig databehandling af satellitnavigationsdata vigtige kompetencer.
I forbindelse med efterforskning vil jobfunktionerne indeholde elementer af optagelse og behandling af data fra forskellige geofysiske målemetoder, f.eks. elektromagnetiske, seismiske, gravimetriske og geotermiske systemer, samt brug af modeller til fortolkning og anvendelse af disse resultater. Geofysiske efterforskningsmetoder er vigtige værktøjer inden for grundvandsområdet og ressourceefterforskning. En meget specifik funktion i denne forbindelse vil være at foretage, behandle og modellere seismiske målinger til overvågning og varsling af jordskælv.
EU har iværksat to store initiativer på rumområdet: navigationssystemet Galileo og overvågningssystemet GMES (Global Monitoring of the Environment and Security), hvor jordobservation anvendes til overvågning af miljø, klima og sikkerhed. Disse initiativer med et teknologiskifte til større udnyttelse af satellitsystemer betyder, at behovet for ingeniører med ekspertise inden for rumbaserede anvendelser vil stige kraftigt i de kommende år, både på teknologi- og på anvendelsessiden. Der er på dette område basis for at udvikle nye og innovative tjenester baseret på jordobservations- og/eller navigationsdata og dermed mulighed for at oprette nye firmaer med et tilhørende behov for nye kandidater som fra den foreslåede uddannelse.
De amerikanske visioner om bemandede missioner til Asteroiderne og Mars vil kræve udvikling af ny teknologi på en række områder og derfor betyde et øget behov for rumingeniører både i USA, Europa og Danmark.
Udnyttelsen af rummet til forskningsformål er ligeledes et område i kraftig vækst. Dette gælder ikke mindst inden for områder i den naturvidenskabelige forskning som global forandring, universets udvikling og rummets indflydelse på forholdene på Jorden.
Kandidater med indsigt i både tekniske og naturvidenskabelige aspekter af rumforskningen vil være særdeles godt rustet til en forskerkarriere på rumområdet. European Space Science Committe (ESSC) under European Science Foundation (ESF) noterer således i en af sine hovedanbefalinger til ESA’s Council-møde på ministerniveau i Haag november 2008 betydningen af europæisk velfærds afhængighed af tilstedeværelsen af en tilstrækkelig mængde højt uddannede forskere og ingeniører.